Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

18 Bogtrykkerkunsten. maatte ramme Gutenbergs langt føleligere end det andet. Saa- ledes forfulgtes den stakkels Opfinder altid af Ulykke og smaa Kaar. Endelig begyndte dog, men rigtignok sent, bedre Dage at oprinde for GUtenberg. Han blev af Kurfyrst Adolf af Nassau optagen blandt dennes Lwffolk og fik en livsvarig Pension. Han leiede sit Trykkeri ud, men havde endnU Overtilsynet dermed; den indkomne Leie sendtes Dr. Homery som Afdrag paa Gjcelden. Der fulgte nu for den gamle Mand en Del Aar fulde af Fred og Lykke i hædrende Omgang med den æble Fyrste, hvis Navn for denne vakre Handling aldrig bpr gaa i Glemme. I Begyn- delsen af Aaret 1468 dp'de Gutenberg, denne store Mand, hvis Geni og Ubpielige Energi skjænkede Efterverdenen en større Vel- signelse end noget andet Menneste har gjort. Gutenberg var forlovet, men udsatte LEgteskabet af Frygt for at drage sin Forlovede ned i sin egen Elendighed; hnn deri- mod nærede ingen saadan Frygt, hun vilde dele hans Kaar og blev hans HUstrn; men baade hun selv og deres Bprn dpde * tidlig. En Spster overlevede GUtenberg. „Jeg skjcenker", siger han i sit Testamente, „min Spster alle de Bpger, jeg har trykt t Klostret St. Arbogast". Det var den hele Arv, han efterlod. „Stakkels Opfinder", Udbryder Lamartine, „som ikke havde andet at skjcenke hende, der overlevede ham, end det, der er saamange andre store Opfinderes hele Rigdom: en glædeløs Ungdom, et Liv fUldt af Ulykke og Forsagelse, et miskjendt Navn, sin tunge Sved, sine spvnlsse Støtter, sine samtidiges Glemsel". Som ved de fleste store Opfindelser har der angaaende denne ogsaa vist sig Strid om saavel Stedet som Opfinderen. Hol- lænderne har saaledes paastaaet, at Opfindelsen skede i Haarlem af en Mand ved Navn Laurens Koster. Opfindelsen saltes til Aar 1423, og der feiredes derfor i Holland 1823 en stor Jnbelfest, hvorUnder man reiste Koster et Mindesmærke. Ligeledes holdt Strahburgerne en Tid fast ved, at Opfindelsen var skeet inden deres Mure af'Johan Ment el. Paa begge Steder paastodes, at Gutenberg var bleven indviet i Opfinderens For- . troligbed og derpaa havde misbrugt denne. Dette er dog uden- tvivl blot lyse Sagn, som senere dannede sig. Det bedste Be- vis herpaa er, at i Holland tryktes den fprste Bog af Mainzer- Bogtrykkere i 1473; og at paa sidste Sted vistnok Johan Mentel var den første Bogtrykker, men at hans Navn fprst forekommer i 1466, altsaa 11 Aar efter at den første Bog var udkommen i Mainz. . Det forholder sig ganske vist saa, at enkelte af de to Mamzer- Bogtrykkeriers Arbeidere, især ved denne Byes Storm og Plyn- dring, rømte og bragte Gutenbergs Kunst til andre Steder, hvor der saa hurtig reiste sig nye Trykkerier. Bogtrykkerkunstens Udvikling. Der dukkede hurtig og