Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

 Bogtrykkerkunsten. 1 g omtrent paa samme Tid Trykkerier op paa mange Steder i Tyskland, Italien, Frankrigs, England, Spanien og Ungarn, noget senere ogsaa i Skandinavien og Polen. Udbredelsen var saa rivende hurtig, at der allerede i (Slutningen af Äarhundredet fandtes henved 1000 Bogtrykkerier i Virksomhed paa for- skjellige Steder. De fleste af denne Tids Herskere var gunstig stemte for den nye Opfindelse og gjorde sig ofte i hyt Grad "fortjente ved de Begunstigelser, de lod den blive tildel. De vidste endnn ikke, at netop denne nye Kunst var bestemt til at aabne Folkenes Dine for alle de Skjcevheder og Uretfærdigheder, som saa almin- delig fulgte den da bestaaende Regjeringsform; de vidste ikke hvil- ket farligt Vaaben mod dem selv, der her raktes deres Under- saatter i den større Oplysning og Dannelse og deraf følgende Selvbevidsthed, som den hUrtig voxende Literatnr medførte. De udenlandske Bogtrykkere fik Borgerrettigheder i det nye Land, de blev ofte tilstaaede store Privilegier og Forrettigheder, saa- ledes fritagen for al Krigstjenest etc. Dog varede denne gode Tid for BogtrykkerkUnstens Udvik- ling ikke længe. Efter omtrent et Aarhundredes raste Fremgang, begyndte den atter at dale. Hertil bidrog saavel den langvarige og ødelæggende Trediveaarskrig som den i alle Landk indførte Genfur over de udkommende Skrifter. Intet Værk kunde fra denne Tid af udkomme uden først at være gjennemgaaet og prpvet af Mænd, udvalgte af Regjeringen. Mest af alt bidrog vistnok den Omstændighed hertil, at.den nye Kunst blev et Privilegium, idet blot enkelte Mcend fik UdelUkkende Ret til at trykke. Det hjalp ikke, at man for at Undgaa den videre Daling af Knnsten, indrettede et fast Tilsyn med alle Trykkerier for at paase, at Trykningen var rigtig, Typerne og Papiret godt o. s. v. Til- standen blev i Midten af det forrige Aarh. saa slet, at man end- dog begyndte at tvivle om, hvorvidt der egentlig var nogen Nytte ved denne Kunst. Først i Slutningen af forrige og Begyn- delsen af dette AarhUndrede spores atter Fremgang heri. Blandt bekjendte Bogtrykkere fra den første gyldne Tidsalder kan nævnes Aldoerne (Aldo Manutio den ældre og yngre) i Venedig, der udgav en hel Del af de romerske og græske Klas- sikeres Værker. De opfandt Kursivskriften (hældende latinske Bogstaver) og skaffede Brugen af denne og den almindelige la- tinske Skrift, Antikvaen Udbredelse. Denne sidste havde vist- nok allerede før været anvendt, men var paany bleven aldeles fortrængt af den gothiske Frakturskrift, der var en Udvikling af de gamle Haandflrifters Bogstaver, den saakaldte Munkeskrift, og tillige den, som allerførst benyttedes af Gutenberg og Schvffer. Den nye Skrift, baade Kursiven og Mtikvaen, udbredte sig snart fra Italien til alle de andre romanske Lande, medens Tydskland