Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

20 Bogtrykkerkunsten. og tit den senere Tid ogsaa de skandinaviske Lande fremdeles benyttede Fraktmen. Nu synes den Tid ikke at være fjern, da Antikvaen vil blive eneraadende overalt. Aldoerne stod under Pavens særlige Beskyttelse og Udgav ogsaa en hel Del lærde Værker. Ogsaa Bo mb er g i Venedig, gjorde sig bekjendt ved Ud- givelsen af den hebraiske Bibel og Talnmd. Plantin i Ant- werpen udmærkede sig ved sin særdeles smakke Trykning. Ko- berger i Nurnberg fik Tilnavnet „Bogtrykkerkongen", fordi hans Trykkeri havde 24 Presser i stadig Gang og over 100 Ar- bejdere. Joh an Frobenius i Basel, der kaldtes „Tydsklands Manutio", Udmærkede sig ligeledes ved skjøn Trykning og stor Virksomhed. Han trykkede alle Erasmus af Rotterdams Skrifter. I Wittenberg, hvor Luther virkede, og hvorfra den af ham be- gyndte Reformation især Udsendte sin rige Literatur, udmærkede sig mest Hans S uf ft, „Bibeltrykkeren", ved Trykningen af den lutherske, tydske Bibel, der udkom i tusind og atter tusind Exemplarer. I den Periode, da Bogtrykkerkunsten paany begyndte at tage Opsving, Udmærkede sig fprst Englænderen Bas ker ville ved smukke og smagfulde Typer, som han selv baade tegnede, graverede og støbte. Endnu større Fortjenester havde Fransk- mændene D i d o t den ældre og yngre, der skabte en Mængde nye Typdr af sjelden Skjvnhed. Den yngre Didot tilkommer ogsaa LEren for den saakaldte Typometri, hvorved Forholdet i Styrelsen af de forskjellige Sorter Skrift engang for alle be- stemmes, ligesom han forskjsnnede den hidtil brugte Antikva ved at gjpre Bogstaverne slankere. Fra.ham skriver sig ogsaa den saakaldte Stereotypi. Ved Stereotypi forstaaes, at man, efter fyrst at have sat Skriften med løse Typer, skaffer sig en Afstøbning af denne, saa- ledes at Formen engang for alle haves, og at man ved et nyt Oplag af samme Bog følgelig ikke behøver at sætte denne om igjen med lyse Typer. Ved denne Fremgangsmaade gaar man altsaa paa en Maade tilbage til Tavletryk, men den er dog forskjellig derfra deri, at man oprindelig sætter med lpse Typer, og at Formen er en Metalstpbning. Foruden den Fordel, at man stadig har Formen staaende og følgelig ikke behøver at have saa store'Oplag af en Bog liggende paa Lager, men mere kan trykke efter Behovet, samt sparer fornyede Sætter- og Korrekturomkost- ninger, har Stereotyperingen ogsaa betydelige andre Fordele. Man kan ved denne opnaa tilslut at faa Satsen og altsaa Bo- gen fuldstændig fri for Trykfeil, idet man nemlig ved UdhUg- ning og fornyet Indsætning kan rette Feil ogsaa i den ftøbtc Plade. Den egner sig derfor i Særdeleshed til saadanne Byger som Logarithmetabeller, Lexikonner o. lgn. samt ved Værker, hvori mange forfljellige Slags Gkrift forekommer. Ligesaa er det Under selve Trykningen heldigt, at Typerne ikke er lyse.