Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Bogtrykkerkunsten. 21 Stereotyperingen kan udsyres paa forfljellig Maade. Man kan smelte de løse Typer, efter at Værket er sat, sammen ved et Metal, men dette er en meget bekostelig Maade. Didot lod støbe Typer af Kobber, der var fordybede og havde samme Stilling som selve Bogstaverne; disse sattes og dannede derved en Form, hvori den faste stereotypie Sats stpbtes. I Nsgelen fætter man imidlertid først med de almindelige Typer, og naar saa Satsen ved gjentagne Korrigeringer er bleven saavidt mulig feilfri, danner man sig en Form ved at støbe over Satsen Gips eller Guttaperka. I den senere Tid anvendes dog mest følgende Fremgangs- maade: Man klistrer paa Skrivpapir det ene Lag Silkepapir efter det andet, indtil det hele faar Tykkelse som tynd Pap. Medens endnu det hele er fugtigt af Klistret øq saaledes danner en blpd og sammentrykkelig Masse, presses Silkevapir-Siden ned mod Satsen ved et svagt Pres. Naar Pladen derpaa er tørret, danner den en Form, hvori man kan støbe Stereotyppladen. Disse Papirformer er baade mere transportable og varige end Gipsformerne, ligesom man knn kan benytte de sidste én Gang, medens man i Papirformen kan tage indtil 8 Støbninger. Bogtrykningen. Vi gaar nu over til en kort Beskrivelse af de Apparater og de forskjellige Midler, man betjener sig af ved Trykning med bevægelige Typer. Dette sker saaledes, at man forbinder de enkelte Bogstaver efter hverandre til Ord, Linier og Sider, idet man mellem de enkelte Ord og Linier frem- bringer passende Mellemram ved Hjælp af de saakaldteGevirter, Halvgevirter, Kvadrater og til at spærre de enkelte Bog- staver mere fra hverandre Spatier. Disse er allesammen smaa firkantede Prismer af forfljellig Styrelse, og som ikke giver noget Aftryk. * Den Materie, hvoraf Typerne støbes, er en Legering af 4 Dele Bly og 1 Del Antimon. Tilsætningen af dette sidste Metal giver Blyet fuldkommen tiltrcekkelig Haardhed til at modstaa Pressens Tryk. Man stpber Typerne ved at gvde den smeltede Legering i en Form, der danner en Slags liden, aflang Kanal, ved hvis BUNd er anbragt den saakaldte Matrice, der danner Formen for Bogstavet. Man faar disse Matricer fra Stempel- skjcereren, som først graverer i Staal Bogstavet omvendt og saa- ledes, som det skal komme tit at se ud ved Typen; med dette lille Stempel, Patricen, indslaaes i Kobber Matricen, der alt- saa kommer til at blive fordybet og retstaaende som det trykte Bogstav i Bogen. Man kan med et eneste saadant Staalstempel skaffe sig en Mængde Matricer, og Skriftstøberen kan af hver af disse igjen levere et særdeles betydeligt Antal Typer. Denne Type, Fig. 6, bestaar af selve Bogstavet samt af en læn- gere Stilk, paa hvis ene Ende Bogstavet sidder, og hvis firkantede Gjennemsnit har en lidt større Høide og Bredde end Bogstavet.