Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunstig Belysning.
307
nente Magneter benyttes, som fpr sagt. Elektromagneter, hvorved
Strømstyrken lidt efter lidt i høi Grad forøges. Disse faste
Elektromagneters Antal er ogsaa forskjelligt, 2, 4 og flere; i Fig.
189 er afbildet en saadan med to Elektromagneter. De er dog
alle indrettede ganske efter samme Princip som den her beskrevne.
Efter at have omtalt kortelig de Mafliner, hvormed man
frembringer de elektriske Strømme gaar vi nu over til den Maade,
hvorpaa man indretter sig for at omsætte Elektriciteten til Lys.
Man anvender som Davy to KUlspidser, der staar i Forbindelse
med hver sin af Strømmens Poltraade. Da almindeligt KUl
fortæres altfor hurtigt, saa bliver
man nødt til at fremstille dette paa
en egen Maade, og mange Slags er
anvendte. Det Kril, som bliver til-
bage i Gasretorterne, er særdeles
haardt, men selv dette opbrændes hnr-
tigt; bedre bliver det, naar man gjen-
tagne Gange dypper det i Sukker-
sirup og gløder det, hvorved dets
fineste Porer gjennemtrcenges og ogsaa
fyldes med Kul. Et vanskelig for-
brcendeligt Kul faaes ogsaa af tykt
Papir; men dette bliver meget skjort
og er derfor lidet hensigtsmæssigt.
Almindeligst brUges KUlftifter af Gas-
kul, præpareret som nys omtalt; men
et eneste Blus fortærer indtil 40 Cen-
timeter heraf i Timen, og det bliver
derfor en væsentlig Udgift ved Be-
lysningen, selv om Kullet kan leveres Fig. 190. Elektrisk Lampe,
til meget lav Pris, og man bliver nydt
til ofte at flifte Kulfpidser, hvad der altid er en Ulempe.
Da Knllet saa hastig fortæres, indser man, at de to Spid-
ser hastig uil fjernes saameget fra hinanden, at Elektriciteten
ikke længer kan springe over fra den ene til den anden. Man
bliver derfor nødt til at nærme Spidserne til hinanden, efterhvert
som de forbrænder. I Fig. 190 sees en yderst primitiv elektrisk
Lampe. Den negative Poltraad n og den positive p ledes gjen-
nem et Stativ med en mellemkommende isolerende Glasstav v hen
til hver fin i en Messinghylse indfattede Kulspids ved a og b. Ved
Hjælp af Haandtaget c kan Stykket a efterhvert nærmes til b.
At udsyre denne Nærmelse med Haanden vilde jo imidlertid
være en altfor besværlig og bekostelig Foranstaltning, og man
bar derfor konstrUeret s elv regn lerende elektriske Lamper.
Ogsaa af disse har man mangfoldige forskjellige, mere og mindre
heldige KonstrUktioner og Forslag. En af dem, hvis Princip indtil