Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Kunstig Belysning. 307 nente Magneter benyttes, som fpr sagt. Elektromagneter, hvorved Strømstyrken lidt efter lidt i høi Grad forøges. Disse faste Elektromagneters Antal er ogsaa forskjelligt, 2, 4 og flere; i Fig. 189 er afbildet en saadan med to Elektromagneter. De er dog alle indrettede ganske efter samme Princip som den her beskrevne. Efter at have omtalt kortelig de Mafliner, hvormed man frembringer de elektriske Strømme gaar vi nu over til den Maade, hvorpaa man indretter sig for at omsætte Elektriciteten til Lys. Man anvender som Davy to KUlspidser, der staar i Forbindelse med hver sin af Strømmens Poltraade. Da almindeligt KUl fortæres altfor hurtigt, saa bliver man nødt til at fremstille dette paa en egen Maade, og mange Slags er anvendte. Det Kril, som bliver til- bage i Gasretorterne, er særdeles haardt, men selv dette opbrændes hnr- tigt; bedre bliver det, naar man gjen- tagne Gange dypper det i Sukker- sirup og gløder det, hvorved dets fineste Porer gjennemtrcenges og ogsaa fyldes med Kul. Et vanskelig for- brcendeligt Kul faaes ogsaa af tykt Papir; men dette bliver meget skjort og er derfor lidet hensigtsmæssigt. Almindeligst brUges KUlftifter af Gas- kul, præpareret som nys omtalt; men et eneste Blus fortærer indtil 40 Cen- timeter heraf i Timen, og det bliver derfor en væsentlig Udgift ved Be- lysningen, selv om Kullet kan leveres Fig. 190. Elektrisk Lampe, til meget lav Pris, og man bliver nydt til ofte at flifte Kulfpidser, hvad der altid er en Ulempe. Da Knllet saa hastig fortæres, indser man, at de to Spid- ser hastig uil fjernes saameget fra hinanden, at Elektriciteten ikke længer kan springe over fra den ene til den anden. Man bliver derfor nødt til at nærme Spidserne til hinanden, efterhvert som de forbrænder. I Fig. 190 sees en yderst primitiv elektrisk Lampe. Den negative Poltraad n og den positive p ledes gjen- nem et Stativ med en mellemkommende isolerende Glasstav v hen til hver fin i en Messinghylse indfattede Kulspids ved a og b. Ved Hjælp af Haandtaget c kan Stykket a efterhvert nærmes til b. At udsyre denne Nærmelse med Haanden vilde jo imidlertid være en altfor besværlig og bekostelig Foranstaltning, og man bar derfor konstrUeret s elv regn lerende elektriske Lamper. Ogsaa af disse har man mangfoldige forskjellige, mere og mindre heldige KonstrUktioner og Forslag. En af dem, hvis Princip indtil