Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

360 Skydevaaben og Torpedoer. alle andre Omraader har vist den raskeste Udvikling. Flintlaa- sene led af den Mangel, at Antændelsen i hyi Grad beroede af Veiret. Man kjendte nu til, at visse Knaldsatser exploderede med stærk Varmeudvikling, naar de Udsattes for Stød. Man fremstillede da et saakaldet S la g kril d t, og Geværet forsynedes med den saakaldte Slag- eller Perkussionslaas (1800). Smaa Kugler af Slagkrirdt omgivne af Box fæstedes til Hanen, som slog imod en Piston med Fængkrudt til Ladningen. Jniid- lertid blev først længere Tid, efterat Josef Eg g i England 1818 havde opftmdet Tændhætten med fiu Knaldsats, Perkils- sionslaasen almindelig til Feltbrug. Rifler. Allerede i en meget fjern Tid havde man tildels forsynet Gevcerlybene med Rifler, der dog oprindelig havde et andet Endemaal end nu. For at forøge de glatlvbede Geværers Sklldsikkerhed formindskedes saa meget som mulig SpillerUMmet mellem Kuglen og Løbet, og man søgte tilsidst at presse KUglen ned Uden saadant SpilleyUm; dette kunde dog kun fle med ikke lidet Besvær, og man forsynede derfor Løbet med langsgaaende Render for at lette dette. Omkring 1520 skal Kaspar Zollner i Wien eller, efter andre, Nitrnbergeren Kotter have fmldet paa at vride Riflerne spiralformigt, hvorved Kuglerne fik en bestemt Rotation. Skjpnt Riflerne skjpd sikrere end de glatborede Ge- værer, gjorde deres sene Ladning, at de fun for enkelte Regimen- ters Vedkommende blev indført i Armeerne, indtil man i Frank- rig fandt paa Forbedringer, der tillod en hnrtigere Ladning. Til denne Ende gav Kaptein Delvigne 1828 Kammeret en noget mindre Diameter end KUglen og det øvrige Løb. Naar KUglen blev indslUppet, standsede den mod Kammerets Kanter og bragtes derpaa ved nogle Slag med Ladestokken til at ud- fylde Riflerne. I Begyndelsen brugte han Rundkugler, siden Spidsprojektiler. Først, efterat Thonvenin i 1848 havde op- fUNdet Tap geværet, fik imidlertid Systemet mere Udbredelse. I Stedet for det mindre Kammer anbragte han midt i Kamme- rets Bund en kegleformig Staaltap, hvorimod man drev Pro- jektilet, og Tapgevceret indfprtes snart overall. Imidlertid var Drivningen af Blyet ind i Riflerne ogsaa paa denne Maade be- sværlig og tillige Uens, saa iljevne Skudresultater fremdeles blev Følgen. Men nu fandt Kaptein Minis 1849 paa at forme KUglen saa, at den ved Krudtets egen Kraft kom til at fylde Riflerne. Han gav nemlig sin saakaldte Expansionskugle bagtil en dyb, konisk Forsænkning, hvori han i Begyndelsen indsatte et lidet „Drivspeil" af Jernblik, som paavirket af KrUdtkraften trængtes længer ind i Kuglens Aabning og derved pressede de bløde Blyvægge ind i Riflerne. Senere ndelodes Speilene, da Virkningen blev den samme uden dem.