Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Skhdevaaben og Torpedoer. 361 Dsterrigeren Lorentz og Englænderen Wilkinson opfandt 1852 samtidig de saakaldte Kompresf i onskilg ler. Ved paa Projektilets cylindriske Del at gjøre dybe Indsnit opnaaedes, at det kande sammentrykkes (stukes) efter Længderetningen og der- ved faa en Forpgelse af Diameteren, hvorved Blyet kom til at Udfylde Riflerne. Ved de senere Forsøg med smaa Kalibre fandt man, at dette i tilstrækkelig Grad ogsaa kunde ske Uden nogen Udskjcering. For at ikke Projektilet med sin hele cylindriske Flade skulde trænge ind i Riflerne, hvdrved Friktionen vilde blive for stor, og for at give Plads for FedtsmUrning, gaves de dog grUnde Render, ligesom de ogsaa ofte fik en UdhUlning i BUNden, hvorved de blev at betragte baade som Kompressions- og ExpansionskUgler. Efter Slaget ved Alma 1854, hvor de franske Skytteres riflede Geværer frembragte en afgjprende morderisk Lirkning, indførtes Rifler overalt, og oprifledes enten de gamle glatborede Vaaben eller Udvexledes de med nye riflede. De fyrste riflede Løb beholdt de glasboredes Kaliber, 18—19 mm. Spidsprojektilerne blev dog herved forholdsvis tunge og kunde af Hensyn til Rekylen m. m. ikke gives tilstrækkelig Ud- gangshaftlghed, saa at Kuglebanerne blev temmelig krUmme. For at faa længere Rcekkeevne og stprre Træffesikkerhed formind- skedes derfor snart Kalibret. Hos os ansattes dette i 1860 for Kammerladningsgevceret til 11,75 mm., medens det for Mimd- ladningsgevceret i Sverige samtidig blev 12,17 mm., der ogsaa fastsattes for Remingtongevceret 1867. Kaliberspørgsmaalet er atter paa Bane og er i 1878 foreflaaet til 10,15 mm. for de eventuelle nye Geværer. I Tydskland og Frankrige er Ka- libret 11 mm. Bagladningsgevoerer. For at lette Ladningens hirr- trge Udførelse gjenoptoges i Begyndelsen af dette Aarhundrede Forsøg med Bagladning i Frankrige af Bøssemager Pauly i Paris. Han tonftruerebe et Bagladningsgevær, hvortil hørte en Patron, som forriden Kugle og Krudt tillige indeholdt en Lindse med Tændsats, altsaa en saakaldet Enhedspatron; men naglet Geværet prisbelønnedes, fik det ingen videre Udbredelse. Ideen optoges og udvikledes imidlertid senere af Sachseren Nicolaus Dreyse, som havde arbeidet hos Pauly. Efter mange Aars Arbeide og Forsøg blev endelig i 1841 hans Tcendnaalsgevær antaget i Preussen, og 18 Aar efter var hele dette Lands Arme forsynet med dette Vaaben. Patronen var af Papir, Kuglen befcestedes paa et Papspeil, i hvis ba- gerste Plan var en Skive med Tændsats. Ved SkUdlpsningen trængte en Tomdnaal, hvoraf Geværet fik sit Navn, frem ' til Satsen og afstedkom Ild. Imidlertid havde i Kjobenhavn Bøssemager Løbnitz kon-