Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
370 Skhdevaaben og Torpedoer. 3. Torpedoer. Navnet Torpedo for Undervandsminer skriver sig fra den i Dampskibets Historie senere ndpdelig blevne Robers FUlton oq er egentlig en Benævnelse for den elektrifle Rokke; de kjendes ogsaa Under Navnene „Helvedesmafliner" og „Petarder", der ipvrigt brUges for alle saadanne i en Kapsel indesluttede Miner, selv om de ikke er bestemte til at anvendes tilsps. Undervandsminernes fyrste Fremtræden ligger nu allerede over 100 Aar tilbage i Tiden, men det er fyrst i de senere Aar, at man er kommen til almindelig Overbevisning om, at man i dem har et kraftigt og virksomt Beskyttelsesmiddel for Havne og seilbare Floder. Man kan bekvemt dele dem i Forsvars- eller passive og Angrebs- eller aktive Miner eller Torpedoer; Underlig nok var det de sidste, som først fremtraadte. Amerikaneren BUshnell fonftruerebe nemlig allerede i 1773 en undersøisk Tor- pedobaad; men hans Forsøg faldt ikke heldigt ud og vakte liden Interesse. Først efter den nordamerikanske Borgerkrig, hvori Sydstaterne med meget Held anvendte Torpedoer mod de fiendt- lige Skibe, skjød Torpedovæsenet Fart og blev optaget som en Del af de fleste Landes Spforsvar. Forsvarstorpedoer. Disse udlægges altid forankrede, saaat de forbliver paa den engang bestemte Plads; derimod er deres Indretning forresten forskjelliq, eftersom de skUlle sprænges ved Berøvelse med det fiendtlige Skibs Bund, eller de antændes fra Land ved en elektrisk Ledning. I Regelen er den Kapsel, hvori Sprængstoffet indesluttes, af Jern, og de holdes da fly- dende enten ved at forsyne dem med Kork eller ogsaa ved at gjpre dem saa store, at den indesluttede Luft bærer dem oppe. Sprængstoffet kan være Krudt, Dynamit eller Nitroglycerin, men man bruger allerbedst Skydebomuld, der selv temmelig fugtig bevarer sin stærke Explosionsevne. De Miner, som Russerne nnder Krimkrigen anvendte til Forsvar af Kronstadt, men som forpvrigt var smaa og ingen Fortræd gjorde, var forsynede med et lukket Glasrør, som ragede op over selve Minen, og som ved Stpdet af en Skibsbrmd brødes. Herved trængte Vand nedigjennem Rpret til en liden Kugle af metallisk Kalimn. Dette Metal har en saa stor Oxydationsevne, at det opløser Vandet i sine Bestanddele forat optage dets Snr- stof og ophedes henmder saa stærkt, at det kommer i Glød. Ilden herfra forplantedes gjennem en Metalkapsel til et andet letantcendeligt Stof og derfra atter til KrUdtet. Jstedetfor Ka- lium kan ogsaa anvendes et Knalopræparat, der exploderer ved den mindste Berpring. Saadanne umiddelbart ved Stpd exploderende Miner (Kon- taktminer) er dog ikke synderlig heldige, baade af den Grund,