Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Skydevaaben og Torpedoer. 371 at de maa ligge saa nær Vandskorpen, at de naaes af Skibs- bimden, og fordi de gjpr det umuligt for Landets egne Fartøjer at passere dem. De er ogsaa farlige at tage op igjen; mange findes vanskelig igjen og bliver da liggende der som en stadig Trudsel, ligesom det er vanskeligt at indrette dem saa, at de exploderer ved Berøvelse, uden derfor at gjpre dette for Vandets Bevægelse. Bedre er det derfor at bruge Miner, som tændes ved Elektricitet; man har det da i al Fald i sin Magt at gjvre dem Uskadelige, naar det ønskes. Disse kan forpvrigt ogsaa ind- rettes saa, at de exploderer for Stpd, men kun, naar man fra Land sætter dem i Stand dertil. Ved de elektriske Miner gaar der nemlig altid to vandtcette, isolereoe Ledningstraade fra Minen, i hvis Sprængstof de ere indbragte saaledes, at der bliver et lidet Rum mellem begges Ender, til Land til et der opstillet elektrisk Batteri. Dettes ene Poltraad er forenet med den ene Ledningstraad. Saalænge den anden Ledningstraad ikke sættes i Forbindelse med den første Poltraad, kan Minen ikke sprænges. Men i samme Meblik, som en saadan Forbindelse istandbringes, gaar der (Strømme af modsat Elektricitet gjennem hver sin Ledning ud til Minen, hvor de kun kan forene sig som Funker gjennem det mellem deres Ender værende Sprængstof, som derved exploderer. Til Forsvaret af Venezias Havn havde østerrigerne i 1866 nedlagt en tredobbelt Række elektriske Miner, der blot kande an- tændes fra Land. Her var der i et højtliggende Taarn indret- tet et mørkt Rum, hvis eneste Lysning kom gjennem en med et stort Brændglas forsynet Aabning, der vendte ud mod Havnen. Bed et skraatstillet Speil kastedes de herfra kommende Lysstraa- ler ned paa et Bord, hvor der altsaa dannedes, som ved et al- mindeligt camera obscura, hvad jo ogsaa dette var, et tro Billede af Havnen. Paa dette Bord var fonil) afmærket de Punkter, hvor hver Mine var udlagt, og ved Hjælp af et Kla- viatur med en særskilt Tangent for hver Mine sattes man i Stand til at sprænge hvilkensomhelst af disse i det Nieblik, man as Billedet paa Bordet saa, at et fjendtligt Skib befandt sig over dem. Ved at trykke paa Tangenten sluttedes nemlig p.ax den hertil svarende Ledning. Man kan ogsaa indrette sig saa, at man paa Land har to i nogen Afstand fra hinanden beliggende Stationer, der staar i telegrafist Forbindelse. Paa hvert Sted har man et Bord med en horizontalt bevægelig Kikkert og med Linier afsatte fer de Retninger, hvori en Mine er nedlagt; det Punkt, hvori disse to Retninger for hver Station skjærer hinanden, er Minens nøiagtige Plads i Søen. Følges nu et Skibs Bevægelser med begge Sta- tioners Kikkert, kan man altsaa med Bestemthed afgjøre, naar Skibet er over Minen, og da fra den ene Station slutte den