Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi. 33 Pressen, Fig. 15, er indrettet saaledes, at Kobberpladen lægges paa et bevægeligt Bord, derover anbringes det fugtede Papir, dækket af 2 a 3 Lag Ulbtøi, og bliver nu det Hele ført frem Under Pressevalsen ved at dreie denne rundt. Staalstik. Kobberstikket lider af den Ulempe, at Gravnren efter i det hvieste 1500 Aftryk allerede er betydelig slidt*). Man fandt derfor paa i England at benytte Staal istedet herfor. Til denne Ende blpdgjvres først Staalpladen til Indgraveringen, hvorpaa den atter, naar denne er færdig, hcerdes. Selve Jnd- graveringen og LEtsningen sker forøvrigt som ved Kobber, kun anvendes en meget svagere Syre, ligesom denne maa holdes i . stadig Bevægelse, fordi Staalet ved sin Oplosning Udskiller det indeholdte Knl, der ellers vilde blive gjenliggende i Ridsen og hindre Syrens videre Virkning. Med en Staalplade kan tages Aftryk i tusindvis, ligesom man ogsaa paa mekanisk Vei kan skaffe sig andre Staalplader, der er forsynede med den samme GravUv og fUldstcendig ligesaa gode som den oprindelige. Dog kan dette kun ske ved mindre Plader. Man goar da frem paa følgende Maade: En blødgjort og poleret Staalplade lægges over den hærdede, hvori Teg- ningen er graveret. Ved Hjælp af et kraftigt Stempel trykkes Gravnren ophpiet og omvendt ind i den blvdgjorte Plade, som efter Hærdningen paa samme Maade kan frembringe flere Tryk- plader aldeles lig den oprindelige. Det er især ved Pengesedler og lignende, at dette anvendes. Aldeles paa samme Maade bærer man sig ad nled at staffe Former til Mynter og Medailler. Gravøren Udarbejder Præget fordybet i et blødgjort Staalstykke; dette hærdes, og hermed stemples NU en hel Del blpdgjorte Staalstykker, hvorpaa altsaa .Billedet kommer til at staa ophøret og se ud som paa det færdige Pengestykke. Paa samme Maade skaffer man sig igjen heraf de Former, som benyttes ved selve Prægningen. I Sammenhæng hermed vil vi kortelig omtale Nodetryk- lling. Til denne benytter man gjerne Tinplader. I den blankpolerede Plade indridses Linierne med et skarpt Staal- instrument, og de skarpe Kanter glattes med Polerstaalet. Efterat Mnsikstykket er optegnet indslaaes med Staalstempler Noder og og Bogstaver, medens derimod Nodehalsene, Taktstreger o. s. v. indgraves med Stiklen. Aftrykkene tages som ved Kobberstik. Traesnit eller Xylografi. Hvad der især Udmærker Trce- snittene er, at Tegningen her fremstilles ophøret. Linierne hæver sig op fra Bunden som Bogstavtegnene paa Typerne. Man *) Man kan dog ved at tage galvanoplastiste Aftryk, hvorom senere, af- hjælpe denne Ulempe, idet man ad kemisk Vei skaffer sig saamange Kopier af den oprindelige Plade, som man pnsker. Store Opfindelser. 3