Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
34 Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi. trykker Trcesnittene aldeles som Skriften ved Bøger, det egner sig derfor fortrinlig til Illustrationer, da Trcesnitpladen kan sættes ind i Bogtrykkerformen og trykkes samtidig med Texten. Selve Trceskjceringen skriver sig fra de allerceldste Tider; saaledes findes allerede de cegyptifle Mumiers Kister rigt smyk- kede med ophyiede Trceskjcererarbeider; men Anvendelse af Træ- snit til dermed at trykke Billeder er i Europa først fleet i Be- gyndelsen af det 15de Aarhnndrede og var, som i forrige Afsnit nævnt, en Forløber for Bogtrykkerkunsten. Som Emne for Trcesnittene anvendes den haarde Buxbom- ved. I Begyndelsen skar man i Plader, der var udkløvede efter Træets Længde, nit anvendes altid Plader skaarne paatvers af Stammen, og man fljærer i Endeved. Herved faar man vistnok blot ganske smaa Plader, men kan sammenfpie flere saadanne, naar større Billeder flal fremstilles. Fordelen ved at stjcere i Endeved er den, at man faar en mere egal Flade at arbeide i end ved Lcengdeved, hvor man snart skjcerer langs med, snart Iversover Fibrene, ligesom de udskaarne Linier da er meget mere holdbare og følgelig taaler langt flere Aftryk. Buxbompladen høvles, skrabes og afpUdses med Smergel, til den bliver ganske jævn og glat; derpaa indgnides den med Zinkhvidt og Gummi, hvorved man frembringer en jævn og ikke sugende Flade for Tegningen. Denne sker med Blyant eller Pen; ofte er det Kunstneren selv, som udfprer dette Arbeide, medens Xylografen- blot udskjcerer de saaledes tegnede Linier, oftest er det dog denne, som otierfører Tegningen paa Træet. Arbeidet ster nu paa den Maade, at Xylografen enten med en liden fin Stikkel med vinkelformet Gjennemsnit eller blot med en skarp Staalspids eftergaar alle de mørke Liniers Begrænds- ninger, hvorpaa de mellemliggende hvide Partier borttages med grovere Stikler eller for ftørre Partiers Vedkommende med en Uden Meisel. I Overgangen fra Skygge til Lys i Billedet maa han fljcere lidt af de ophpiede Linier, saa at disse ikke træder saa stærkt frem og altsaa hverken bliver forsynet med saa megen Sværte, som de andre Partier, og heller ikke modtager saa stærkt Tryk Under Pressen. De saaledes Udarbejdede Plader sendes til Bogtrykkeren, som indsætter dem paa rette Sted i Formen, og nu trykkes, som nævnt, Text og Billede samtidig i Bogtrykkerpressen. Tiltrods for Buxbomtrceets store Haardhed kan man ikke tage flere end i det Hvieste 15 Tusind Aftryk deraf. Hvor der er eller kan blive Tale om meget store Oplag, skaffer man sig derfor ad galvanoplastifl Vei Kopier i Kobber af Træsnittet, og disse Kopier, Klicheer kaldet, kan nu brUges aldeles som det oprindelige Træsnit. Det er især i vort Aarhnndrede, at Xylografien har taget