Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi. 35 störst Opsving, og det er forbausende, hvor fmuffe og virknings- fulde Billeder der paa denne Maade kan fremstilles, hvad enbver daglig kan se i de utallige illnstrerede Blade og Byger, som nu ser Dagens Lys i alle Lande, og som netop derved ofte faar en ganste særegen Interesse. Især ved alle tekniske og viden- stabelige Beskrivelser er Billeder en aldeles UUndværlig Hjælper, og intet er hertil i Regelen saa vel skikket som Træsnittene. Ogsaa rige Farvetryk fremstilles ofte paa denne Maade; man maa da have en Plade for hver af Billedets Farver, og det gjælder da ved Trykningen nøie at paase, at, uaar først beit ene Plade med sin Farve er optrykt, den næste med sin særegne Farve kommer til at ligge nyiagtig i den ‘rette Stilling. Lithografi. Ved Lithograferingen benyttes hverken for- dybet eller ophsiet Tegning, det er ad kemisk Vei, at man opnaar, at Sværten blot afsætter sig paa den med en egen Silbstans paa en Sten anbragte Tegning; ved Presningen afgives nu denne Sværte til Papiret. Den Sten, som anvendes, er en ved Soln- hofen i Bayern forekommende egen Art Kalksten, den saakaldte lithografiske Kalksten, der er meget fin og antager en smuk Politnr. Lithograftens Opfinder var en tydsk Skuespilleren Aloys Senefelder, født 1772. Han stnderede en Tid, men opgav snart dette og forspgte sig en Tid som Skuespiller og dranlatisk Forfatter. Nogle af hans Stykker gjorde Lykke og blev trykte; men til de øvrige fandt han ingen Forlægger. Han begyndte da at tænke paa selv at trykke sine Skuespil, men da han ikke besad Midler nok til at kjøbe de nødvendige Typer, forsøgte han en hel Del Maader at udføre sin Trykning paa, og dette var det, som ledede til den værdifulde Opfindelse, som allerede han selv bragte saavidt, at fim faa Forbedringer siden har kunnet svies hertil. Jstedetfor at ætse i de kostbare Kobberplader, som han en Tid havde holdt paa med, fandt han paa hertil at anvende deri ovenomtalte Kalksten, men Resultaterne var ikke tilfredsstillende. En Dag havde han skrevet en Notis op paa en saadan sinpoleret Sten med den Fernis han brugte til ALtsegrund, og som bestod af Sæbe, Kjønrøg og Vox. Han fandt nu paa at vaske den af med lidt syreholdigt Vand. Stenen blev angreben, men ikke paa de beflrevne Steder, som saaledes kom til at hæve sig lidt op; ved at stryge Stenen over med Sværte knnde ban NU trykke. Han anvendte denne Maade til Nodetrykning, da' den ikke gav tilstrækkelig f muffe Aftryk til andet Brug, og traadte i Forbin- delse med Komponisten Gleihner. Men det gik ikke videre heldigt for dem, især var det Mangelen af hensigtsmæssig Presse, som voldte dem Bryderi. Endnu var heller ikke denne Maade, hvad man forstaar ved