Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

36 Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi. Lithograft. Han benyttede for at nndgaa at skrive bagvendt paa Stenen den Fremgangsmaade, at han skrev Noderne ned paa et Stykke Papir, der var belagt med en Blanding af Stivelse og Gnmmi; ved nu at lægge den beskrevne Side af Papiret ned til Stenen og væde Papiret, opløstes dette Belæg, medens derimod selve Skriften blev siddende igjen paa Stenen og natur- ligvis i bagvendt Stilling. Han mærkede nu ved at fugte et saadant beskrevet Papir i Vand, hvori der var lidt Olie, at Olien afsatte sig paa de fede Skrifttræk, medens det øvrige Papir forblev uberørt af den. Han forsøgte nu, om ikke det samme vilde være Tilfælde med en tynd Sværte, istedetfor Olie. Dette viste sig rigtig, Sværten fcestedes blvt ved Skriften. Han an- vendte nu dette paa Stenene; han skrev paa dem med en sæbeholdig Sværte, vædede Stenen med Gummivand og sværtede den med Bogtrykkersværte. Denne satte sig kun saft ved de flrevne Træk, medens derimod Stenen selv ikke tog imod Sværten. Ved nu at lægge et svagt fugtet Papir over og gnide dette ind til Stenen, afsatte Sværten sig paa Papiret. Hermed var Lithograften opfunden, og Senefelder kunde begynde at hoste nogen Nytte af alt sit Arbeide. Han var imidlertid intet For- retningsmenneske, og det gik Uheldigt med flere af hans egne Foretagender, medens hans Kunst hurtig Udbredte sig. I Aaret 1810 fik han tilsidst en Post som Trykkeriinspekwr i Bayern, og hans Fremtid var saaledes betrygget. Alan gaar nu ved Lithograferingen frem paa følgende Maade. Billedets Konturer overfpres gjerne ved Hjælp af et Farvepapir paa Stenen og naturligvis i omvendt Stilling. Derefter bliver denne eftergaaet og Resten af Tegningen Udført, ved Hjælp af Staalpen, der er meget blød og i Regelen nd- klippes af Lithografen selv cif et tyndt Staalblik, Ridsefjcer eller en Pensel og lithoqrafisk Blæk, hvis væsentligste Bestanddel er Sæbe. Man kan ogsaa benytte et hovedsagelig af Sæbe fabri- keret Tegnekridt. Efterat saaledes Tegningen er otierført paa Stenen, over- stryges denne med en Opløsning as Gummi, hvortts er sat lidt Saltpetersyre. Det er nødvendigt at tilsætte Syre, rorbi Sæben er opløselig i Vand og følgelig vilde i al Fald delvis vaskes bort ved den efterfølgende Vcedning. I det man nu 1 ætter Syre til, dekomponeres Sæben, idet Syren forbinder ug med det deri indeholdte Alkali, medens den anden Bestanddel as den. Fedtet, er Uopløseligt i Vand og følgelig ikke kan vaskes væk af dette. Efter denne saakaldte LEtsning, hvorved det forovngt aldeles ikke er Hensigten at ætse væk noget af Stenen, vaskes denne af, oversmpres nok engang med GUMmioplysning og af- vaskes paany. Herved trænger Gummien ned i alle Stenens Porer og kan ikke mere fulbftænbig vaskes af. Den tilsættes,.