Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

VI. Ure. De aeldste Tidsmaalere. Solen var de ældste Folks eneste Rettesnor for Maaling af Tiden, dens Opgang, stprste Hvide og Nedgang deler Dpgnet i Rat og Dag og Dagen i 2 Dele. Men den er jo ofte hyllet i Skyer og bliver saaledes et upaalideligt Ur. Om Natten havde man ogsaa Stjernernes Stilling som Rettesnor. "For at faa delt Tiden i mindre Dele fandt man paa Solskiven. Eftersom Solen vandrer, flytter sig ogsaa den Skygge, en fast Gjenstand kaster, og eftersom So- len stiger eller daler, bliver Skyggen kortere eller længere. Heri havde man et Fænomen, der kunde benyttes til Tidsinddeling. Især LEgypter og Kaldceer flaffede sig Solfliver ved at afmærke sig Obeliskernes Skygge, senere anvendte man en inddelt Skive, i hvis Centrum der var anbragt en Naal. Vandringen afNaa- lens Skygge henover Skiven angiver da Tiden. Men denne Tidsmaaler fordrer klart Veir, den kan give Tiden i Dele, men den er et Ur, der ofte „staar". Allerede flere Aarhimdreder fpr vor Tidsregning kjendte man Vanduret eller det saakaldte Klepsyder. Dette Ur grunder sig paa den Omstændighed, at en Vceske, naar dens Tryk- hvide altid er den samme, stadig løber ud af et Kar med den samme Hastighed. Det bestaar derfor af et Kar, hvori der rinder Vand, Karret har en Sideaabning oventil og et lidet Afløbshul nedentil ved Bnnden. Gjennem denne sidste Aabning lpber Van- det altid Ud med den samme Hastighed, fordi Sideaabningen be- standig holder dets Overflade i samme Niveau. Anbringes nu under Bundaabningen et Kar, der er inddelt i ligestore Dele, saa vil Vandstanden i dette Kar angive den Tid, der er forlø- ben, siden Karret sattes hen Under Aabningen. Senere fandt man paa at indrette Klepsydret som i Fig. 40 vist. Indretningen er i det væsentlige aldeles som ved det forrige, men Tiden angives ved en Visers Gang henover en inddelt Urstive. Dette opnaaes derved, at i det nedre Kar, hvori Vandet lpber med jævn Hastighed, er anbragt en Flyder;