Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

 Ure. Efter en vis Tids Forlpb maa den nedre Be- efter og driver derved Vise- Fig. 40. Klepsyder med Urflive. oventil er der i denne fæstet en Snor, der løber nogle Gange omkring en liden Axe, hvortil Viseren er fæstet. I Snorens anden Ende virker en Modvægt, der er no- get mindre end Flyderens Vcegt. Eftersom nu Vandet i den nederste Beholder øges, saa stiger dets Overflade, og dermed hæves ogsaa Flyderen, Modvægten dreier Axen rundt og stram- mer Snoren. C"' holder tømmes, Flyderen synker ren tilbage i modsat Retning. Ski- ven inddeltes i 12 Timer. For at faa nogen synderlig Forskjel i Vandets Niveau maatte man imidlertid anvende større Vand- masser, og Fplgen heraf var, at naar Klepsydrene ikke skulde blive altfor store, Karret meget ofte maatte tømmes, Uret gik kort Tid ad Gangen. Senere rettede man herpaa ved at anvende Tandhjuls- omvexling, hvorved man fik Viseren til tydelig at angive selv en yderst ringe Forfljel i det nedre Kars Vandstand. Timeglasset kjendtes ogsaa af LEgypterne meget langt tilbage i Tiden, og det holdt sig sammen med Klepsydrene langt ud i Middel- alderen. Det bestaar, se Fig. 41, af en Glasbeholder af Form som to med den spidse Ende sammen- stødende Pærer. Inde i denne Be- holder findes en Del Sand, hvis Mængde er saa stor, at den i en vis bestemt Tid, f. Ex. en Time, kan rinde fra den ene Afdeling gjennem den trange Midtdel over i den anden. Naar den ene Del er tømt, og alt Sandet befin- der sig i den nedre, vendes Timeglasset om, og Sandet begyn- der at rinde over i den anden Del. Ure. Hvor tidlig eller hvorhenne fyrst Ure med Lod og Hjul opfandtes ved man ikke, man ved blot, at saadanne, om end paa Grund af deres Kostbarhed kun sjelden, benyttedes om- kring Midten af det 14de Aarhnndrede. En Tydsker Heinrich von Wick blev i 1370 af den franske Konge Karl V kaldet til Paris forat konstruere et Ur for Slottet. Dette indesluttede allerede Grirndprinciperne for de nuværende, det dreves af et