Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

74 Ure. Lod og var forsynet med SvinghjUl eller saakaldet Uro som Regulator og HagehjUl. Men den Tids Ure var tunge og ube- kvemme, Loddet til det ovenomtalte veiede saaledes omkring 5 Centner. I det 15de Aarhnndrede begyndte man først til astronomiske Observationer at betjene sig af Ure i mere udviklet Stand, saa- Fig. 41. Timeglasset. ledes havde Tycho Brahe i 1560 i sit Observatorium et Ur, der angav Minuter og SekUnder. Ogsaa Lommeure fandtes paa denne Tid; en Rurnberger ved Navn Peter Hele flal 1510 have konstrueret det første saadanne; de fik paa GrUnd af sin Form Navnet Nnrnbergerceg. I disse kunde jo ikke anven- des Lod til Drivkraft, man havde altsaa allerede da lært at be- nytte Fjcerkraften dertil. Pendelets Anvendelse i Ure. Den berømte Fysiker Galilei, der i 1639 havde opdaget Lovene for Pendelsving- ningerne, fandt ogsaa paa at anvende dette Instrument til at maale Tiden, men dets Svingning blev før ft noget senere i 1657 af den hollandske Fysiker Huyghens foreslaaet anvendt i Ure som Regnlator. Pendelet, Fig. 43, bestaar af et i Regelen lindseformigt, tungt Metalstykke ophængt i en Metaltraad eller Stang, hvis pvre Ende er befæstet saaledes, at den kan svinge frem og til- bage. Bringes et saadant Pendel Ud af sin Ligevcegtsstilling, vil det afvexlende svinge nd tilhvire og tilvenstre. Galilei fandt, at den Tid, som et og samme Pendel bruger til at svinge fra sin yderste Stilling tilhøjre over til den yderste tilvenstre eller, som den benævnes, Svingetiden altid er den samme. Den Af- stand, som Pendelskiven tilbagelægger, vil vistnok for hver Sving- ning blive lidt mindre paa Grand af Luftens og Ophcengnings- pimktets Modstand, men i samme Mon, som den bliver mindre, bliver ogsaa Hastigheden mindre, og Svingetiden desaarsag den samme. Tillige viste det sig, at Skivens Vcegt ingen Indflydelse