ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
I. Samfund og Stat — Krig — »Fredssagen« — Voldgift og Fredlys- ning — Kriges Uundgaaelighed — Folket og Krigen. Samfundslivet er ikke opstaaet tilfældigt, men bunder dybt i Men- neskenes Skrøbelighed: Vi maa hjælpe og tage Hensyn til hverandre for at udrette noget og overvinde de Farer, som truer os paa alle Leder og Kanter. Oprindelig fandt Menneskene hinanden ved den fælles Arne, og hver Familie eller Flok udgjorde sit Samfund, men Familierne og Flokkene voxede til Stammer, Stammerne til Folk, og den Myndighed, Familiernes Overhoveder og Stammens Ældste sad inde med, tilfaldt delvis Folkets kaarne eller selvgjorte Herre. Tvangen — hvis man vil kalde Krav om Lydighed mod Vedtægter og Love Tvang — voxede samtidig med, at Samfundet fæst- nedes, men til Gengæld gjorde Sammenhold Menneskene til Jordens Herrer og gav dem en Tryghed og et Velvære, der var utænkelige, hvor hver Mands Haand var mod alle og alles mod enhver. Da Grænser droges om dem, Blodet, fælles Minder, Kamp for Føden og Hjemstavn bandt sammen, stod Staterne der1). Statens Hovedopgave er at bygge Landet med Lov, værne om Samfundet uden at gaa Enkeltmand for nær og sikre Borgernes Velfærd i Nutid og Frem- tidlb). Baade indad og udad skal Goderne, der vindes, svare til Byrderne, der paalægges, og Ofrene, Undersaatterne bringer. Ligesom Enkeltmand staar Staten sig ved at gaa frem med det gode; men hvor mindelige Ord ikke hjælper, maa den tvinge sin Vilje igennem, hvis den ikke kan give efter. Den, der ikke vil bøje sig for Loven og ikke flyer Landet, maa sættes fast eller slaas ned, og Overgreb fra andre Staters Side maa tilbagevises med Vaaben i Haand: Krig er »Landsherrens sidste O rd« — ultima ratio regis: Den kan dreje sig om alt mellem Him- mel og Jord fra Guds Biges Fremme og et Folks Tilvær til Slavejagt og Snig- mord med Opium og Ildvand; men dens almindelige Formaal h1iver atpaatvingeFjenden sin Vilje ). Et Folks Muligheder ude afhænger til syvende og sidst af, hvor skarpe dets Vaaben er, en haard Virkelighed, som skinner gennem fagre Ord, hver Gang Verden bliver for lille. Der er talt og skrevet ivrigt imod Krig3). Nogle er »Fredsvenner« i god Tro, andre af Tankeløshed, Magelighed eller Fejghed. Fredsælest er Kvæ-