Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
Samfund og Stat — Krig — »Fredssagen« — Voldgift og Fredlys-
ning — Kriges Uundgaaelighed — Folket og Krigen.
Samfundslivet er ikke opstaaet tilfældigt, men bunder dybt i Men-
neskenes Skrøbelighed: Vi maa hjælpe og tage Hensyn til hverandre for
at udrette noget og overvinde de Farer, som truer os paa alle Leder og Kanter.
Oprindelig fandt Menneskene hinanden ved den fælles Arne, og hver
Familie eller Flok udgjorde sit Samfund, men Familierne og Flokkene
voxede til Stammer, Stammerne til Folk, og den Myndighed, Familiernes
Overhoveder og Stammens Ældste sad inde med, tilfaldt delvis Folkets kaarne
eller selvgjorte Herre. Tvangen — hvis man vil kalde Krav om Lydighed
mod Vedtægter og Love Tvang — voxede samtidig med, at Samfundet fæst-
nedes, men til Gengæld gjorde Sammenhold Menneskene til Jordens Herrer
og gav dem en Tryghed og et Velvære, der var utænkelige, hvor hver Mands
Haand var mod alle og alles mod enhver.
Da Grænser droges om dem, Blodet, fælles Minder, Kamp for Føden og
Hjemstavn bandt sammen, stod Staterne der1).
Statens Hovedopgave er at bygge Landet med Lov, værne om Samfundet
uden at gaa Enkeltmand for nær og sikre Borgernes Velfærd i Nutid og Frem-
tidlb). Baade indad og udad skal Goderne, der vindes, svare til Byrderne,
der paalægges, og Ofrene, Undersaatterne bringer.
Ligesom Enkeltmand staar Staten sig ved at gaa frem med det gode;
men hvor mindelige Ord ikke hjælper, maa den tvinge sin Vilje igennem,
hvis den ikke kan give efter. Den, der ikke vil bøje sig for Loven og ikke
flyer Landet, maa sættes fast eller slaas ned, og Overgreb fra andre Staters
Side maa tilbagevises med Vaaben i Haand: Krig er »Landsherrens
sidste O rd« — ultima ratio regis: Den kan dreje sig om alt mellem Him-
mel og Jord fra Guds Biges Fremme og et Folks Tilvær til Slavejagt og Snig-
mord med Opium og Ildvand; men dens almindelige Formaal
h1iver atpaatvingeFjenden sin Vilje ).
Et Folks Muligheder ude afhænger til syvende og sidst af, hvor skarpe
dets Vaaben er, en haard Virkelighed, som skinner gennem fagre Ord, hver
Gang Verden bliver for lille.
Der er talt og skrevet ivrigt imod Krig3). Nogle er »Fredsvenner« i god
Tro, andre af Tankeløshed, Magelighed eller Fejghed. Fredsælest er Kvæ-