ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
14 officerer, Gruppeførerne Underofficerer eller Underkorporaler. Maskingevæ- rerne er samlede i Kompagnier og Delinger ved Regiment eller Bataillon. Hvert Kompagni bør have et let Køretøj eller Haandheste med Ammunition (Patroner, Haand- og Geværgranater til dækkede Nær- maal, Haandbomber, der ikke slynger Splinter saa langt tilbage, at de er far- lige for den, der kaster, til udækkede Nærmaal), en Kogevogn og en Baare til saarede, T elefoner og S ig na11anterner, nogle Save, Liner og Søm til Nødbrobygning, Lyspatroner til Nattekamp. Til Regi- mentet knyttes. Minekastere og Regimentsstykker*). Marchere, skyde, kæmpe Mand mod Mand og grave er i faa Ord, hvad Fodmænd skal kunne. Paa god Bund og i godt Vejr gaar Fodfolk 1 km paa 12 eller, naar Smaahvil medregnes, gennemsnitlig 15 Minutter. Løb er dobbelt saa jord- vindende, men over en Kilometer i Træk løber kun de færreste uden at tabe Vejret. Nutide Geværer har 6,5—10 mm Løbvidde**). 6,5 mm er vel lidt, da Skarpene ikke altid gør de ramte ukampdygtige. Paa nært Hold gaar Skarpene, som har stor Begyndelsehastighed, glat gennem flere Mand. Almindelige Træer, halvstens Mure og almindelige Staalplader paa 1 cm’s Tykkelse gaar de ligeledes glat igennem; helstens Mur gennembrydes, naar flere Skud træffer nogenlunde samme Sted. Stampede Jordværn træn- ger Skarpene indtil % m ind i. P a n s e r sk a r p, som især bruges imod Flyvere og Kampvogne, slaar endnu haardere. Naar Skudvidden vokser, svinder Gennemslagskraften, men Skarpene kan endnu gøre en Mand ukampdygtig i 3—4 km’s Frastand. I 800-metersbanen hæver Skarpene sig ikke mer end Mandshøjde over Sigtelinjen; paa kortere Afstande smyger de endnu tættere til den. Selv om Viséret ikke svarer helt til Maalets Afstand, kan man derfor vente Virkning, saafremt Maalet ikke er meget lille. Baner, hvis Toppunkt ikke ligger højere end Maalets Overkant, naar man sigter paa Foden, kaldes raserende. Den Ulempe har den flade Bane, at selv smaa Højninger og Ujævnheder giver Fjenden Ly. Større Skudvidder krummer Banen, saa at kun Visér, som svarer til Afstanden, lover Virkning. — Da man sjælden kan se Skarpene slaa ned i stor Frastand og altsaa er ude af Stand til at indskyde sig, o: finde det rigtige Visér og den rigtige Sideretning ved Hjælp af Nedslagene, egner alm. Geværer sig strengt taget kun til Fjærnskydning, naar Maalets Afstand kendes0). Det er derfor vigtigt, at tørerne kan skønne Af- stande eller har Afstandsmaalere. Rekyl- og Maskingeværnedslag ses lettere. En flink Skytte kan skyde en halv Snes, Rekylgev. godt 150, Mask.gev. g. 250 velrettede Skud i Minuttet. Hvor langt Enkeltmand skal skyde, afhænger af hans Dygtighed, — paa Afstande, hvor han ikke har Haab om at ramme, bør han aldrig skyde. *) Se S. 32 f. **) Mod Flyvere og Kampvogne bruges ogsaa Vaaben med større Løbvidde.