Krig
A Og B

15 Maskin- og Rekylgeværers Ildkraft udnyttes ved korte Hurtigskydninger. Langvarig Skydekamp liar man kun Raad til, hvis Skytten er koldblodig nok til at huske, at Ge- været kan skyde langsomt, og selv da gør man bedre i at tie, for at Fjenden ikke skal finde Geværet i Utide. Maalets Afstand maales som oftest. Er Maalingen usikker og Indskydning umulig eller Virkning med ét Visér tvivl- som, spredes Ilden nogle Hundrede Meter i Dybden. Overfor brede Maal spredes ogsaa til Siden, — paa indtil 600 m »fejer« man med »Byger« paa en (halv) Snes Skud (»Fejeild«); paa alle Afstande kan Skytten skifte Retningspunkt efter 5—20 Skud (»P u n k t i 1 d«) '). Paa nært Hold har Geværerne en djævelsli Virkning — indenfor 1000 m virker de kraftigt paa alle Maal, paa 2500 er de farlige, naar Nedslag ellei Virkning kan ses, og ved skjult Skydning kan de endog ramme føleligt paa 3500 m. Paa langt Hold maa Viséret svare nøje til Maalets Frastand — 50 m Fejl udelukker Virkning, — Retningspunktet til Sidevindens Styrke. Skyd- ning over Venner er farlig paa flad Mark, hvis Banen ikke gaai mindst 2 m over dem; fra høje Steder og paa højtliggende Maal skyder koldblodige Skytter uden Fare. Enkeltmand rammer aldrig samme Punkt med flere Skud, selv om han skyder udmærket og Skydningen foregaar under gunstige Kaar og samme Omstændigheder fra Skud til Skud: Skarpenes Baner danner et »Skudneg«, og Træfferne spreder sig over en Flade, der paa en lodret Skive er omtrent rund og paa en vandret har nogenlunde samme Bredde som paa den lod- rette, men er meget længere. Jo sikrere Geværet skyder, og jo kortere Af stand man skyder paa, des mindre bliver Trælfefladen. Ved samlet Skydning spreder Skuddene sig endnu mer, fordr Geværerne ikke skyder ens, Skytterne altid liindrer hinanden noget oo hil ler ikke alle faar en bekvem Stilling eller et skarpt Retningspunkt. Nogen- lunde rolig og velrettet Skydning med eet Visér lægger Nedslagene i et Bælte af godt samme Bredde som Maalet og 200 100 m Dybde (dybest Paa de korteste Afstande), dersom Sigtelinien er jævnløbende med Jords- monnet. Hælder Marken i Skudretningen, hvor Skuddene slaar ned, bliver Bæltet dybere; hæver den sig, bliver det mindre dybt ). Paa umaalt stan over 800 m bruger man 2 Visérer med 100 m Mellemrum for at faa nogen Virkning, hvis Afstanden skønnes uheldigt. Visér ændres aldrig, medens Fjenden er i Gang eller blotter sig. Mod Rytteri bruges altid laveste Viser. Før Verdenskrigen var samlet Skydning Tidens Løsen. Skudvidder indtil 800 m kaldtes korte, Skudvidder over 1200 m store Afstande. Enkelte Skarpskytter sattes ud paa nære Smaamaa, og de faa Maskin- og Rekylgeværer, man raadede over, hørte hjemme, hvoi Rummet var snevert eller (og) Skuddene skulde falde tæt. Salve, der stammer fra Ildvaabnenes Barndom, brugtes ved I dove - fald paa store og gunstige Maal. Hovedskudmaaden var »S k y AAn M under hvilken Skytterne skyder i det Øjeblik, de selv vi , m<n