ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
16 muligt leder Ilden ved at opgive Maal, Visér og Retningspunkt*) og befale ■eller tilkendegive, naar Ilden skal aabnes, sagtnes eller være liurtigere og standses. Skuddene skulde rettes skarpt paa Maalets Fod (i Nærkamp ogsaa paa a.Retningspkt.) og burde strengt taget aldrig falde hurtigere end, at hvert tog sin Mand. I Nærkamp maatte man dog hellere give Modstanderen en Snes Kugler i Livet end ingen, og under Fjernkamp gjorde ringe Træfnings- sandsynlighed det uklogt at spare paa Skuddene, hvis man overhovedet vilde skyde. Nu føres Ildkampen først og fremmest af Maskin- og Rekylgeværerne, da Fare for store Tab som oftest tvinger Fod- folket til at sprede sig saa stærkt, at samlet Skydning bliver umulig. Eet Maskin- eller Rekylgevær paa r. 50 m Frontbredde siges at kunne bryde Angreb eller kue Forsvarerne, naar det holdes levende. Enkelte Skarp- skytter hjælper mod vanskelige Maal paa indtil 1000 m; de andre Skyt- ter griber først ind, naar Modstanderen er højst 300 m borte eller de ligger udækkede i virksom Geværild. Maskingeværerne bruges særlig paa store Afstande og imod skjulte Maal. Stillinger ud til Siden eller med Skud henover Venner fore- trækkes. Ofte skydes gennem Kampliniens Huller. Under Angreb gaar Geværerne sjælden nærmere end 400 m, før Fjendens Stilling er tagen; de har derved bedre Overblik og Skud langt ind i Stillingen. Rekylgeværerne kæmper i forreste Linie, krydser helst Ilden forom dens nærmeste Dele og kan endog skyde, medens Skytten gaar eller løber. Under Angreb hjælper de Skytterne frem og bliver enten tilsidst lig- gende 200—100 m fra Fjenden for at holde ham nede, medens de andre stormer, eller stormer skydende. Under Forsvar — ogsaa imod Modangreb paa tagne Stillinger — holder de ud til det sidste. Eaade Maskin- og Rekylgeværer tager helst Maalene paa langs eller paa skraa og sniges i Stilling for at overraske Fjenden. Stillingen bør aldrig være iøjnefaldende, og Geværerne maa hellere værnes mod Artilleriild end have langt Skud. Gode Stillinger findes ofte paa Grøftekanter, i Granathuller og Krat, bag Mure og Bygninger**). Lette Geværer kan endog bruges i Træer. Skjult Ind- og Udrykning og Ly i Nærheden til de Dele af Kommandoet, som ikke skal være ved Ildlinien, er ønskeligt. Kan Dækning ikke faas, spreder Kommandoet (Gruppen) sig. Stillingen, »R eden«, sløres og styr- kes paa bedste Maade. Naar der ikke skydes, vogter Skytterne og deres Hjælpere sig for at røbe den og udsætte sig for Fare. Maskingeværernes Heste og Køretøjer holdes saa nær, Fjendens Ild tillader; Patronerne bæres ofte det sidste Stykke. Hvis Forsvareren ikke kan spække sin Stilling med Rekylgevæ- *) Højderetningspunkt opgives kun, naar der ikke skal rettes paa Maalets bod og Skytterne ikke er øvede nok til at vælge Retningspunkt. Derimod kan Sidevind og Maa- lets Sidefart gøre det nødvendigt at opgive Sideretningspunkt eller udpege en enkelt Del af et større Maal. **) Man kan staa bag Huse og skyde tvers igennem Vinduer og Døre eller langs Muren.