ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
Forsvareren lægger sine Grupper (Skylter) saaledes, at de har Oversigt og frit Skud, dels ligefrem, dels til Siderne, men selv er vanskelige at se, forat de ikke skal blive ilde tilredte før Nærkampen. Rigelig Ammu- nition holdes rede, Reserver skjules i Nærheden og Vand og Levnedsmidler hidføres. Paa Bakker ligger Ildlinien enten nede paa Ydersiden eller noget bag Bakkekammen; mod klar Himmel maa den aldrig tegne sig. Kort Udsyn maa Maskinvaabens Ildkraft bøde paa. Ofte haves flere Ildlinier over eller bag hinanden, den bageste saa langt bagude, at Artilleriild ikke øde- lægger den og forreste samtidig. Ikke alene de forreste Led, men saa mange af de andre som muligt bør kunne modtage Fjenden med aaben eller skjult Ild paa store og mellemstore Frastande. Større Styrker indretter F o r p o s t s t i 11 i n g og Kampstilling (Hovedstilling) og fremskyder maaske yderligere særlige Styrker. Den første kan danne, den sidste danner flere Linier (200 300 m) bag hinan- den; begge deles i A f snit, hvert med sin Besætning. — Mindre Styrker har Forposter, men gaar ofte frem og optager Kampen i deres Kampstilling. Forpoststillingen skal ligge saa langt, t. E. 800 1000 m for- ude, at Minekastere ikke kan række Hovedstillingen; i saa Fald kan Artilleri- ild, som gælder Forpoststillingen, heller ikke samtidig ødelægge Hovedstil- lingen. Forposterne maa vide, om de skal forsvare liver Fodsbred eller gaa (kæmpende) tilbage, naar Hovedstyrken er varet. Uden udtrykkelig Beta- ling til at vige, holder de, hvad de har. Kampstillingen skal holdes til sidste Mand, ellers gh- der det hele, da Stillingerne bagude ikke er synderlig stærkere og Folk enten slet ikke eller ikke klart inser, hvorfor de netop skal holdes. Hvis man ikke er Herre i Luften, vælges Kampstillingen saale- des at den sikrer Artilleriet Jordstader til at lede Ilden fra. Naar det Krav er opfyldt eller Artilleriet raader over Flyvere, ses udelukkende paa Fodfolkets eget Tarv, idet Artilleristillingerne ogsaa er værnede. Stillingen bliver et mer eller mindre dybt Bælte, hvis Yderrand (Ildlinie) slynger sig bag eller forom Bakkerygge, forom eller tværs gennem Landsbyer og Skove og om muligt værnes mod Kampvogne af Uføre (Moser, Skrænter, dybe Kløfter o. 1.). Dybde maa Stillingen have for at lette Modangreb og svække Virkningen af Fjendens skridende Spærreild. Har man hverken synderlige Kræfter til Modangreb eller stærkt Artilleri overfor sig, mindskes Dybden. Stillingens Bredde maa svare til Forsvarsstyrken. Til kraftigt Forsvar kræver forreste Linie mindst 1 Mand for hver 10 X. Jo knap- pere Tid man har til at granske og styrke Stillingen, des stærkere maa oi- reste Linie gøres: man skal staa fast. Jo bedre man kan rece ti Kamp, des smidigere bliver Forsvaret: første Træfning gores tyndere, hele Opstillingen dybere, idet man trøster sig til, at Fjenden kastes ved Modangreb. Inde i Skove tvinger Hensynet til, at man aiding véd hvor Fjender, hvor Venner er, hvis Linien brydes, til at lægge Hovedfor- svaret i forreste Linie (1 Mand paa hver 2 X), og man kan gøre det, lord