Krig
A Og B

19 om Side med de menige. Enhver Fører bør have Forbindelse med sin nærmestforesatte, sideordnede Fodfolksførere indbyrdes. En Fodfolks- fører og hans Artillerifører bør have Stade i Nærheden af hinanden. Da Kolonner og sluttede Linier skydes sønder og sammen, hvis de ud- sættes for kraftig Ild, kæmper Fodfolket i spredte Grupper eller i S k y tt e1i n i e, men sluttede Opstillinger og Rad bruges overalt, hvor Fjendens Ild tillader, fordi de er lettere at føre: lange Gruppe- og Skytte- linier kan kun gaa lige frem eller lige tilbage21). Skyttelinie bruges hovedsagelig i Skove og under Kamp i Mørke eller Taage eller naar en Forsvarer ikke har Tid til at granske Forlandet og styrke sin Stilling og uoverskueligt Land, høj Sæd e. 1. vanskeliggør Grup- pers Samvirke. Man hindrer bl. a. herved nemmest, at Fjender trænger igennem og Venner skyder paa hinanden eller forvilder sig ud til Fjenden. Desuden foretager Smaastyrker, der dukker uventet op, ofte Modstød i Skyttesværm eller tæt Skyttelinie, fordi Folk er modigst og hai stærkest Fremdrift, naar de er tæt sammen, og Grupper eller større Styrkei, der skal over aabent ildhærget Land opløses stundum i Bølger o. tynde Skyttelinier r. 200 m bag hinanden og lader hver Mand søge frem ad kor- teste Vej. Hvis Bølgerne ikke er sammenhængende, gaar Grupperne skak- spredte bag hinandens Mellemrum. Baade sluttede og spredte Styrker sikrer sig ved Patrouiller og Poster, der i det mindste maa ud til Steder, fra hvilke man kan over- raskes af Nærild. Mod fjærnere Fare maa bl. a. Rytteri og Artilleri staa Vagt, — kun ved Fredsmanøvrer lukker man ustraffet Øjnene. Saalænge Fjendens Stilling eller Hensigt ikke er klar, skal man vogte sig for at udvikle mange Grupper eller Skytter. En angribende Gruppe- eller Skyttelinie bør mindst være lige saa bredsom Forsvarernes Ildlinie ogfølgesafandreeller sluttede Styrker, som kan forstærke den og sikre Fløjene Linien ska l hverken være sammenhængende eller lige tæt overalt. Det er tvært- imod en Fordel, at Dele bagude kan krydse Ilden forom de andre og Linien maa intetsteds overfyldes, da det sjælden giver kraf- tigere Virkning, men altid større Tab. Steder, der skal angribes med Efter- tryk, angribes derfor hellere i flere Træfninger end i tættere Linier. Linier forstærkes enten ved at forlænges eller ved, at Grupper eller Skytter trænger ind i Mellemrummene. I sidste Fald danner Førerne nye Grupper, som de bedst kan. Sammenblanding af Grupper undgaas dog le st. I voldsom Ild fører det kun til unyttige Tab at forstærke en Styrke, som ikke kan komme videre; nye Afdelinger maa frem paa Fløjene. Udvikling i en ny Retning foregaar som oftest ved at til- bageholdte Kræfter sættes ind. Om den hidtidige Kamplinie skal inddrages eller ej, afhænger af Omstændighederne. TT R - Skytter, som der ikke længere er Brug for, samles snarestmuligt. Under Tilbagegang kan de dog først inddrages, naar Fjenden ikke trænger D