Krig
A Og B

18 selv end galt Maal, Visér og Retningspunkt. Om muligt iagttages Virkningen ved Hjælp af Nedslag, Fjendens Adfærd, Tab o. 1. — I Forsvarsstillinger lægger Kompagni- eller Bataillonschefer en Ildplan for at faa sammen- hængende virksom Ild over Forlandet. Haandgranater og -bomber bruges i Nærkamp, — de kan slynges en 50 X, G e v æ r g r a n a t e r, der sættes over Geværmundingen, har lignende Virkning, men kan slynges r. 200 m. Patronvognene følger Regimentet samlede under én Fører, men Batail- Ionerne (Kperne) faar eller tager deres med, naar de udskilles. Inge før Kamp uddeles saa mange Patroner og Haandgranater m. m., Folkene kan have. Tomme Vogne sendes til Ammunitionskolonnen efter mer og nærmer sig atter Kamplinien. — Førerne lader saaredes og dødes Patroner opsamle. Paa Valpladsen hjælper liver Afdeling sig selv, men Patronvognes Førere maa aldrig nægte Venner i Nød Hjælp. Fodfolkets Grundopstilling er Linie paa 2 Rækker med en Haands- bred fra Albue til Albue og et (godt) Skridt mellem Rækkerne*). Enkelt- mand eller lige brede Linier bag hverandre danner en Kolonne. Af Ko- lonner mærkes: Rodeko1onne, som er 2 Mand bred og dannes ved, at en Linie gør højre eller venstre om, M a r c h e k o 1o n n e, som er noget bredere, og F e1t k o 1 o n n e, hvor Delingerne er Side om Side i Marche- kolonne med nogle X Mellemrum. Feltkolonner, der hører til samme Al- deling, gaar Side om Side (»Feltkolonnelinie«) eller bag hinanden (»Bataillonskolonne« og »enkelt Bataillonskolonne«), idet Mellem- rum og Afstand rettes efter Omstændighederne19). — Linie og Kolonne kal- des sluttede Opstillinger i Modsætning til spredt Orden, hvor Folkene er i løs Flok eller paa een Række (S k ytte1i ni e) for at bruge deres Vaaben frit og byde Fjenden et daarligt Maal. Mellemrummene mel- lem Skytter skifter fra en Haandsbred til over en halv Snes Skridt20), Grup- per Side om Side har (i Førstningen) større indbyrdes Mellemrum, Grupper bag hinanden t. E. 100 X Afstand. En Mellemting mellem sluttet og spredt Orden er alle Mand paa Rad med ét eller flere Skridts Afstand (»Gaase- gang«, Indianergang« eller »Enkeltkolonne«), der er let at føre og tillader en djærv Sidstemand at hindre nogen i at trykke sig. Overgang fra sluttet til spredt Orden indledes gærne med, at de større Led udfolder sig, saa at Kompagnierne (Delingerne, Grupperne) faar Rum til at udvikle sig i Bredde og Dybde. Kompagnier kan tit føres ved Kommando, Batailloner sjælden, Regi menter og Brigader aldrig. Hvor Kommando svigter, træder mundtlige eller skrevne Befalinger, Vink og Tegn i Stedet. I spredt Orden gaar Komman- doerne, om det skal være, fra Mand til Mand. — Førerne har deres P la d s, hvor de bedst kan overse og lede Kampen. Gruppe- og Delings- førerne er gærne forved, naar det gaar fremad. De højere Førere holder sig som oftest ved Reserven, til alt er sat ind. Til sidst kæmper alle ofte Side *) Større Styrker end et Kompagni opstilles kun undtagsvis paa Linie.