Krig
A Og B

stilles dybere end uden videre raadeligt i aaben Marit og tilfalder dér først og fremmest Minekastere og Reg.stykker. Stillingens Fløje og Fremspring vogtes med særlig Omhu, større Styr- kers Skel ligeledes. Støttes Fløjene til Sø eller Mose, huskes, at Fjendens Vaaben maaske rækker over den. Forsvareren søger Klarhed over Fjendens sandsynlige Fremrykning og Skydestillinger, planlægger Il- den*) maaler til iøjnefaldende Punkter eller Linier i Forlandet, ud- lægger Afstandsmærker og styrker sin Stilling, om Tid ha- ves26), ved at rydde til frit Sku d, lave Hindringer, Reder og Øer og Skytte- og Færd se1sg r ave med Tværvolde, Opholdsrum og Kommandostationer27). Dybe Grave med ringe Lysning giver bedst Dæk- ning, men skrider ogsaa lettest sammen over Forsvarerne i Granatild. Færd- selsgange og Kampstillinger knyttes ikke sammen. Saalænge man ikke har underjordiske Gange, naas Kampstillingerne altsaa kun om Natten og over Jorden; Stier maa dog ikke trædes, da de røber Fjendens Flyvere Kamp- stillingerne. M a s k i n g ev ær red er lægges til Spærreild dels langs, dels paa tværs af Kamplinien, det sidste forat Fjenden ikke skal oprulle den. Disse Mask.gev. deltager ikke i Fjærnkamp, men lurer, indtil Fjenden er nær. Andre Mask.gev. skal fra Stillinger l) a g Kamplinien hilse Fjenden i lang Frastand. Baade Mask.- og Rek.geværer, der ikke skyder lige udefter, maa sikres udad, da Nødværge ellers frister Skytten til at glemme Hovedskud- retningen. Rek.gev., som skyder ligefrem, værnes tilsvarende af Gruppens Bajonet- og Granatmænd**). Reder, Vaadeskud kunde ramme bagfra, maa have Rygværn. Patrouiller (enkelte Grupper) skyder frem for at holde Spejdere borte, melde større Styrker og bringe dem i Uorden ved Ildoverfald. U d- kig holdes fra Træer og Bygninger. Selve Forsvarsstyrken skjules og kaldes først til Ildlinien, naar Fjenden nærmer sig Frastande, der skal sky- des paa. Da Forsvarerne gennemgaaende kender Frastanden bedre end Angri- beren og har mer Ammunition ved Haanden, gør de bedst i at standse ham, før han naar ind paa korte Frastande, hvor de flade Kuglebaner bøder paa uheldigt Visérvalg. Ilden aabnes tit paa over 1200 m og stiger i Voldsom- hed eftersom Angriberen nærmer sig; den rettes især mod de Dele af Fjen- dens forreste Linie, som vinder raskest frem, Maskingeværer og Klumper. Artilleriild gør Forsvarerne bedst i at dukke sig for, saalænge Fjendens Fod- folk endnu ikke er paa Nærskud, — med lidt Øvelse kan man høre, naar Skuddene kommer. Reder o. l., Fjenden synes indskudt imod, kan — paa Delingsførerens eller højere Befaling — rømmes, idet Forsvarerne søger et nyt Smuthul fremad. Ingen viger uden Befaling: selv om- gaaede Smaaflokke, som holder ud, kan siden hjælpe til at kaste Fjenden. *) Kompagnieheferne indenfor deres Omraade. Bataillonschefen svarer for Samvirke mellem Kompagnierne indbyrdes og med Maskingeværer, Minekastere o. l., Bataillonen liol- der til sin Haand. **) Minekastere og Regimentsstykker se S. 32 f.