Krig
A Og B

23 I Nærkamp er Tilbagegang ved højlys Dag den visse Undergang. Der- imod gør et rask Bajonetangreb i sidste Øjeblik stundum Underværker, og Styrker, som skal tilbage, maa hellere sætte alt ind paa et Modangreb, grave sig ned, hvor det standses, og gaa tilbage ved Mørkets Frembrud. Mod- angrebet, der efter Evne støttes med Artilleri- og Minekasterild, føres af Reserverne, men selve Kamplinien maa med, hvor medtagen den end er, heldigvis livner Angrebet de sjunkne Livsaander. Er der endnu Sammen- hold, viger Afdelingerne skiftevis, idet de, der er Fjenden nærmest, værner de andre, til de kommer i Stilling, og siden værnes af deres Ild. .. Bryder Fjenden igennem, maa han hindres i at brede sig til Siderne og Minekasterne m.-m. gøre ham Helvede hedt i det vundne. Saasnart Fjenden er kastet eller, under uafbrudt Kamp, om Natten, ord- nes Kp.erne (Batl.erne) og Hjælpevaabnene atter i Bredden og Dybden og optager Forbindelse til alle Sider; Ammunition, Vand og Levnedsmidler hid- føres, saarede fjærnes og Stillingen udbedres. Overfor Rytteri maa Fodfolk ikke tabe Hovedet, men koldblodigt spare Krudtet, til Fjenden er saa nær, at intet Skud fejler (højst 500 m). gamle Dage dannedes Karré. Nu bliver Fodfolket i den Opstilling, det har, saafremt den tillader Skydning og Patroner haves28). I Nødsfald kaster man sig fladt paa Jorden og lader Rytterne jage hen over sig, — det er ikke saa farligt, som det ser ud til. Da Rytteriet maaske kun skal standse Fodfol e en Stund, maa Afdelinger, der ikke selv trues, slet ikke ænse det; ellers naaede Fjenden jo sin Hensigt. Heller ikke Flyvere skal Skytterne ænse. Lavtgaaende tager alle Mask.- og Rek.-geværer, der ikke er optagne af Næ kamp, sig af - Enkeltmandsild nytter ikke, - højtgaaende er Artillerimaal. Fodfold, der overfaldes af Maskinild, gor bedst iat trykke sig eller ile frem til nærmeste Skjul. Siden søger Føreren at linde Geværerne, driver Grupper eller en tynd Skyttelinie imod dem forfra, Smaastyrk udenom og paakalder Hjælpevaabnenes og Artileriets Hjælp. Kampvogne standses af Regimentsstykkerne, hurtigskydende Ge- værer med Panserskarp og Minekasterne. Selv uden deies Hjælp eller M ner og kunstige Hindringer er det muligt at standse Vogne ved at 5 3 gennem Skydeskaarene eller nedmeje Skytterne, som følger den Mens enhver kan sige sig selv, hvorledes Forsvareren skal breresie ad. er gode Raad dyre tor Angriberen, der udækketska Tilline han vil stander til Livs; man kan ikke skyde Fjen en ud a en tilling, ban værge til sidste Mand. Saalæenge det kun drejer sig om at to Hindringer Hundrede eller to Meter i voldsom Ild og man ikke har kunstige Hindringer for sig, er Vanskelighederne ikke altid overvældende ), men Sagen synes haabløs overfor en nogenlunde jævnbyrdig Modstander, hvis F den metervidt ikke byder andel Ly end Plovfurer og Smaagrofter, - 8 Slags Stillinger ynder Forsvareren. _ 1Rionsart v. Allerede efter Krigen 1870 sie kN Fremrykning er Schellendorf og Schlichting .. gaa paa over umulig under slige Kaar. Bronsart brugte ending