ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
32 h Bajonet. Pistoler skal kun bruges i Nærkamp. Rækker de 1—2 km, — ældre rakte sjælden 100 m, — maa de bruges varsomt, hvis man vil undgaa Vaadeskud. Rytteriet inddeles i Brigader, Regimenter og Eskadroner. Brigaden har 2—3 Regimenter, Regimentet 3—5 Eskadroner, hver paa 100 —150 Heste9). Hver Eskadron eller Regiment har et Ma skin - eller Rekylgeværkommando og én eller flere Telegrafpatrouil- 1e r, der skal klare sig uden særlig Sikring10), nogle Landes Rytterregimenter tillige Vogne med Brobaade eller (og) Emner til Spange. Brigadechefen er General, Regimentschefer Oberster eller Oberstløjtnanter, Eskadronsche- fer Ritmestre. Eskadronerne deles i 4 D elinge r, førte af Løjtnanter eller Underofficerer. — Omtvistet er, om Eskadronerne skal dannes af Ryttere, af hvilke nogle særlig er Patrouilleryttere, Rekylgeværskytter, Pionerer, Telefon- og Signalmænd o. s. v., eller sammensættes af saa og saa mange Rekylgeværfirere, Pioner-, Telefon- og Signalpatrouiller o. s. v. Med Kamp til Fods for Øje danner Eskadronerne 1—2 Delinger, Reg. 2 Kper (førte af Ritmestre), Brigaden 1 Bataillon( ført af en Reg.chef) + 1 Maskingeværkp.. De andre Chefer fører Hestekommandoet. Efter Kamp tages Ryttere, der har mistet deres Heste, med til Vogns (paa Cykel), hvis Afdelingerne ikke vil undvære dem. Ligesom Fodfolk optræder Rytteri enten sluttet i Linie paa to Ræk- ker og Kolonne eller spredt o: i »Sværmlinie« med nogle Skridt mellem Rytterne, saa at de kan bruge deres Vaaben frit, til Fods i Grupper eller Skyttelinie. En Mellemting er D e 1i n g s f 1 o k k e, som giver Rytterne mere Rum og skaaner Hestene. Af Kolonner mærkes: Toerkolonne, som er 2 Heste bred og saa godt som altid bruges paa Marche, Firerkolonne og Delingskolonne. Eskadroner, der hører sammen, opstillees Side om Side i (Delings)kolonne med skiftende Mellemrum eller bag hinanden. — Paa Stedet holder Rytteriet for at skaane Hestene og undgaa Ild- overfald og Flyvere afsiddet, opløst i større eller mindre Led efter, hvad Skjul der findes. Imod Nærangreb sikres det af Patrouiller og Po- ster til alle Sider; de udsendes i paakommende Tilfælde uden videre af Fløjeskadronerne (-delingerne). En Slurk Vand og en Smule Foder i rette Øjeblik holder Hestene friske Dagen lang! Naar Fjenden viger, nærmer Leddene sig Valpladsen og samles, saafremt Omstændighederne tillader. Kun gennem faste og jævne Gangarter: Skridt t. E. 100, Trav 225, Galop 350, fri Galop 500 m i Minuttet, kan Rytteri holde Ret- ning og Afstand uden at ødelægge Hestene. Sideretning lioldes til Delinger- nes Midte, Fremadretning, der er endnu vigtigere, efter Førerne. Sti- findere (»Terrainblænkere«) opklarer Omlandet, saa at sluttede Styr- ker ikke uventet støder paa Hulveje, Pigtraad, lirede Grøfter og andre lumske Hindringer11). De udsendes uden videre af Eskadronscheferne og deltager i Indhug.