Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32 h
Bajonet. Pistoler skal kun bruges i Nærkamp. Rækker de 1—2 km,
— ældre rakte sjælden 100 m, — maa de bruges varsomt, hvis man vil
undgaa Vaadeskud.
Rytteriet inddeles i Brigader, Regimenter og Eskadroner.
Brigaden har 2—3 Regimenter, Regimentet 3—5 Eskadroner, hver paa 100
—150 Heste9). Hver Eskadron eller Regiment har et Ma skin - eller
Rekylgeværkommando og én eller flere Telegrafpatrouil-
1e r, der skal klare sig uden særlig Sikring10), nogle Landes Rytterregimenter
tillige Vogne med Brobaade eller (og) Emner til Spange. Brigadechefen
er General, Regimentschefer Oberster eller Oberstløjtnanter, Eskadronsche-
fer Ritmestre. Eskadronerne deles i 4 D elinge r, førte af Løjtnanter eller
Underofficerer. — Omtvistet er, om Eskadronerne skal dannes af Ryttere,
af hvilke nogle særlig er Patrouilleryttere, Rekylgeværskytter, Pionerer,
Telefon- og Signalmænd o. s. v., eller sammensættes af saa og saa mange
Rekylgeværfirere, Pioner-, Telefon- og Signalpatrouiller o. s. v.
Med Kamp til Fods for Øje danner Eskadronerne 1—2 Delinger, Reg.
2 Kper (førte af Ritmestre), Brigaden 1 Bataillon( ført af en Reg.chef) + 1
Maskingeværkp.. De andre Chefer fører Hestekommandoet.
Efter Kamp tages Ryttere, der har mistet deres Heste, med til Vogns
(paa Cykel), hvis Afdelingerne ikke vil undvære dem.
Ligesom Fodfolk optræder Rytteri enten sluttet i Linie paa to Ræk-
ker og Kolonne eller spredt o: i »Sværmlinie« med nogle Skridt mellem
Rytterne, saa at de kan bruge deres Vaaben frit, til Fods i Grupper eller
Skyttelinie. En Mellemting er D e 1i n g s f 1 o k k e, som giver Rytterne mere
Rum og skaaner Hestene. Af Kolonner mærkes: Toerkolonne, som
er 2 Heste bred og saa godt som altid bruges paa Marche, Firerkolonne
og Delingskolonne. Eskadroner, der hører sammen, opstillees Side
om Side i (Delings)kolonne med skiftende Mellemrum eller bag hinanden.
— Paa Stedet holder Rytteriet for at skaane Hestene og undgaa Ild-
overfald og Flyvere afsiddet, opløst i større eller mindre Led efter, hvad
Skjul der findes. Imod Nærangreb sikres det af Patrouiller og Po-
ster til alle Sider; de udsendes i paakommende Tilfælde uden videre af
Fløjeskadronerne (-delingerne). En Slurk Vand og en Smule Foder i rette
Øjeblik holder Hestene friske Dagen lang! Naar Fjenden viger, nærmer
Leddene sig Valpladsen og samles, saafremt Omstændighederne tillader.
Kun gennem faste og jævne Gangarter: Skridt t. E. 100,
Trav 225, Galop 350, fri Galop 500 m i Minuttet, kan Rytteri holde Ret-
ning og Afstand uden at ødelægge Hestene. Sideretning lioldes til Delinger-
nes Midte, Fremadretning, der er endnu vigtigere, efter Førerne. Sti-
findere (»Terrainblænkere«) opklarer Omlandet, saa at sluttede Styr-
ker ikke uventet støder paa Hulveje, Pigtraad, lirede Grøfter og andre
lumske Hindringer11). De udsendes uden videre af Eskadronscheferne og
deltager i Indhug.