Krig
A Og B

32 g Skytter2a). Store Rytterstyrker løser derfor de fleste Opgaver med Karabinen i Haand, hvad enten de af egen Drift omfatter Fjenden eller hin- drer Omfatning eller som en rørig Reserve maa lukke Huller i Slag- linien, Fodfolk aldrig kunde naa. Mindre faar lettere Lejlighed til Ind- hug. Til Gengæld bliver dristigt Rytteri en Rædsel for alt, hvad der fær- des paa Fjendens Førselslinier, og naar Fjenden følges i Hælene efte r Slag eller Forfølgere skal standses, har Rytteriet rig Lejlighed til at ud- mærke sig3). Alt i alt er Opklaring Rytteriets vanskeligste Opgave. Under Indhug styrkes Rytteren mægtigt af Tilliden til sine Kammerater, Larmen døver og Hestenes voldsomme Spring river ham med i Hvirvlen; Spejdere og Melde- ryttere flakker derimod om alene eller faa i Følge, langt fra Venner, med Fjender lurende paa alle Kanter. Ingen ser det Heltemod, de lægger for Dagen, og de har saa god Tid til at føle Uliyggen, at det tit løber selv de kæk- keste koldt ned ad Ryggen; Tjenesten skal gøres endda. Tidligere havde man let og tungt Rytteri: Husarer, Jægere til Hest — Kyrasserer, U 1aner. En Mellemting var Drago- nerne. Navnene har holdt sig, skønt der nu kun er een Slags. Det har lette Heste og Sabel eller Lanse og Sabel foruden Karabin eller Pistol4). Sablen fæstes til Sadlen, Skydevaabnet har Manden paa, saa at han ikke er vaabenløs, hvis han skilles fra Hesten. Desuden medfører Rytteriet M a- skin- eller Rekylgeværer (ogsaa til Skydning imod Flyvere), Haand- og G ev ærgranater, Lys- og Signalpatroner, Spader og Redskaber og Sprængemner til at ødelægge Jernveje, Broer o. . med. Telefon, Telegraf og Bro- eller Færgemidler er ogsaa uundværlige ). Udrustning tilligemed een eller flere Dages Lev- Rytteren har hele sin nedsmidler paa Hesten*). Vægt”). Sablen bruges baade Flænge, livor et Stød gav Det bliver let en 50—60 kg foruden hans egen til Hug og Stød. Skønt et Hug tit kun giver en en tom Sadel, hugges mest i Rytterkamp. Lanse er bedst er tvivlsomt. Monte- Om Sabel eller --------------------.1: cûculi kaldte Lansen Ryttervaabnenes Dronning7), Seydlitz paasto , at det er lige meget, hvad Rytteren har i Haanden, selv om det it Pisk: man rider Fjenden ned. Sabel er det eneste, dei duer i Has mænge med Ryttere; ogsaa i Opklaringstjeneste og, naar der skal Fjenden til Fods, er Lansen til Hinder, men naar det gaar i u n en, har den sit store Øjeblik. Kun Mænd med faste Hjerter holder Stand foi Lansespidserne®). - Skydning maa Rytteriet uddannes grundig i, hvor vanskeligt det end er at tjene to Herrer. f Karabiner har samme Løbvidde som Geværer og skyderomtrent lige saa godt. Ilden ledes paa lignende Maade som Geværild. Da Skytterne kan trykke sig ved at gaa Bajonetmænd paa Livet, har Karabinerne ogsaa s, — p ilets: Gasmaske maa ogsaa haves til Hestene, c , ) Udrustningen er omtrent som Fodfolk , vderst vigtigt, da Fodskader Gode, veltilpassede Reservesko i Mængde og duelige n r Rytteriets værste Svøbe.