Krig
A Og B

38 Artilleriet skal gøre Fyldest overfor alle Slags Maal og omfatter derfor mange Kalibre, for at Ammunitionsforsy- ningen ikke skal blive vanskelig, dog nødig fler end, at ethvert har mærkelig kraftigere Virkning end det nærmest mindre. Overfor nogle Maal ønskes flade Baner, overfor andre foretrækkes krumme eller meget krumme. Da Banens Form er knyttet til Ladnings- forholdet og det igen til Skytsets Løblængde, maa man have (lange) Ka- non e r, som giver Skarpene stor Fart og flad Bane, Haubitser med forholdsvis kort Løb, som giver ringere Fart og krummere Bane, og Mor- terer med endnu kortere Løb, som giver ringe Fart, men meget krum Bane1). Desuden haves »Maskinskyts«, o: Mitrailleuser, Rekylgevæ- rer og hurtigskydende Smaakanoner, og Minekastere. Hvis et Stykke kun har een Ladning, er man tvungen til at skifte Stil- ling, naar Skudvidden eller Nedslagsvinklen ikke passer*); man spilder ogsaa Krudt, idet Ladningen ofte er større end strengt nødvendigt, en ringe Ulempe, naar det drejer sig om Skud i Ny og Næ, men en Taabelighed af Rang, naar det drejer sig om Tusender af Skud. Ikke faa Stykker har der- for flere L adninger, af hvilke den største giver lille Nedslagsvinkel, stor Skudvidde og Skudsikkerhed, de mellemste større Nedslagsvinkel, men mindre Skudvidde og Skudsikkerhed, og den mindste stor Nedslagsvinkel, mindst Skudvidde og i Alm. ogsaa mindst Skudsikkerhed. For at faa samme Skudvidde (hvis det overhovedet lader sig gøre) med alle Ladningerne, maa man bruge forskellig Rejsnin g, hvilket medfø- rer højst forskellige Nedslagsvinkler, — og for at faa samme Ned- slagsvinkel maa man stille Skytset i vidt forskellig Fra- stand fra Maalet. Banerne er altsaa bøjelige, saa at man kan faa fat i nye Maal ved at skifte Ladning. Nogle Ladninger kan bruges paa alle Afstande indtil den største Skud- vidde, de tillader; andre spænder kun over snevre Omraader, men griber da noget ind over hinanden, saa at man ikke er udsat for, at een Ladning giver for lille og den nærmest større for stor Skudvidde overfor et givet Maal eller omvendt. Morterer og Haubitser kan med samme Ladning give samme Skud- vidde, men forskellig Nedslagsvinkel, naar man bruger en Rejsning un- der 45° eller en tilsvarende over 45°. Den lave Rejsningsrække, der ligger omkring 30°, giver gærne mindst Afvigelser, og Skudvidden voxer med Rejsningen; den li ø je, der ligger omkring 60°, giver de virk- somste Træffere mod vandrette Maal, og Skudvidden aftager, naar Rejsningen voxer. Rejsninger mellem 35° og 55° og over 65° undgaas, fordi Skarpene ikke lystrer Rettelserne sikkert2). I den nyeste Tid bruger man ogsaa Skarp af ulige Vægt for at gøre Skyts, der er kraftigt i stor Frastand, endnu kraftigere paa nærmere Hold. *) For lille Nedslagsvinkel gør Maalet skudfrit, fordi Skarpene standses af Dækningen eller bringer Venner i Fare.