Krig
A Og B

37 uden har en Flyvermelding om, at Fjenden i k ke er der og der, otte rin- gere Værd end en tilsvarende Ryttermelding. Giver allerede Opklarings- og Sikringstjenesten saaledes Rytteriet Ret til at være, er det dobbelt farligt at lade haant om det, fordi Fodfolk og Artilleri, der ikke taber Hovedet, intet har at frygte: Nutidens Ild kan brænde Sans og Samling ud af Hjernen paa Folk, og overraskes saadanne Stakler af Rytteri, er det ude med dem; ogsaa for Afdelinger, der er optagne af andre Modstandere, er Rytteriet endnu frygteligt, og selv et .Døds- ridt« kan gavne ved at standse Fjenden en Stund, drage Opmærksomhe- den bort fra andre Afdelinger eller bringe Artilleri til Tavshed ! afgørende øjeblikke-). Sidst ikke mindst er Rytteriet, hvor sjælden det end faar Lej- lighed til at hugge ind, en levende Trusel, som paavirker Modstanderens Nerver. Selv Stillingskrig har Brug for Rytteri, baade før Fløjene finder Støtte, og endnu mer, naar Fjendens Linier gennembrydes. Hvad Rytteriet udretter, afhænger først og fremmest af Føringen.- tet Vaabens Held og Hæder er saa afhængig af de og Snarraadighed som Rytte- Zieten og Seydlitz, Murat og Lasalle, Stuart, Sb.riØ.n »g Sebmi-H gør Under«»*« - Mer andre Førere ser ørkesløst til eller skydes hjælpeløst«to *5 men. De spørger ikke, om Fjenden tar Lanse el er al l e!. »m bror hurtigt han skyder, men bruger deres Øjne jer rette Sted i rette Øjeblik — det enes e J - Farten o" der det kunde være Tale o nr. Blodstasten. sørger før Tarten, højeste Føreres riets. Mænd som Blik staar Rædsel af deres Eskadroner. v Afstande 1 hvilke Fodfolk og Artilleriet kan naa Fjenden paa Afstande, i Rytteri er magtesløse, og slaar haardt, men « for tungt Id ^ Det maa derfor kampe sammen med ” p„„il- ligefrem sikres af omværende Afdelinger og -< ler, det selv stiller, have en Sk ytsdækn , Eskadron kerhed. Skytsdækning — t. E. et halvt^mp^ Ti]b tog og, hvor Ar- for hvert Batteri — er uundværlig om'Natten, P c ^ Artillericheferne, tilleriet følger Rytteri. Den handler e f t e i slaar ikke under dem. Onsaver Skove og I Mørke og Taage kan Artilleri kun løse enkle Opgaver. tilbygget eller uoverskueligt Land hemmer det ligelede kan og skal skyde, afhænger mm- g dem, der skal se Hvor langt Artilleri ,„ dre af Skytsets Rækkeevne end af Kampfor ° Skuddene for at lede Ilden. Ved at skyde . Utide-g komne Vink, og selv i gode Kikkerter og ‘n Skuddiene synderlig læn- skelne Ven fra Fjende i 2 km s Frastand man ikke bøde gere, og at skyde i Blinde er maaske ikke raa herpaa ved at sende Iagttagere frem ellei ■ man Fjenden vel- man ikke altid selv om det kunde række.