Krig
A Og B

36 uskadelige, naar det viger ud og lader nogle Mand bruge Karabinen (skyd de forreste, saa standses de andre!), medens Hovedstyrken bliver til Hest for at overfalde de afsiddede Cyklister eller Cyklerne. Rytteri, som sidder af til Skyttekamp og ikke kan binde eller inde- spærre Hestene, lader hver fjerde eller, hvis Hestene skal kunne flyttes rask, hver anden Mand holde og forsvare dem29). De skjules i Nærheden — det kan blive langt borte, — og maa stundum sikres af en Styrke til Hest eller Fods, imod Flyvere af Maskingeværer. Ved Snevringers Forsvar hol- des de bag Snevringen. Skytterne optræder paa lignende Maade som Fod- folk, tager altsaa ogsaa Spaden til Hjælp; men Kampen bliver mere skif- tende og breder sig videre, naar de hurtigt kan komme til Hest og genop- tage Kampen andetsteds eller omgaa Fjenden. Maskingeværer med rigelig Ammunition bøder paa Karabinernes Faatal. Forbindingssteder oprettes som ved Fodfolket. En Reserve til Hest kan udnytte Fordele, man vinder under Kampen, t. E. bryde igennem Huller i Fjendens Stilling, eller standse Fjender, der vil omgaa30). • Mange paastaar, at Rytteriets Dage er talte, og vil have »Ryt- tere« o: ridende Fodfolk, som er nemmere og billigere at uddanne, i Stedet. Skønt ridende Fodfolk nærmest bruger Hesten til at komme fra Sted til Sted og hovedsagelig dyrker Kamp til Fods, ligger Modsætningen mellem Rytteri og Ryttere mindre i Enkeltmands Vaabenfærdighed og Øvelse i at tumle sin Hest end i Afdelingernes Smidighed og Evne til at lyde Førernes Vink selv nær ved Fjenden og i Fart31), men det er d e Egen- skaber, der bærer Sejren hjem i Rytterkamp, og selv dygtige Ryttere kom- mer ynkeligt til kort overfor Rytteri, som kan ride et Paaløb rasle og slut- tet32). Selv om ridende Fodfolk gør Fyldest, saa længe begge Parter kun har d e t, stiller Sagen sig anderledes, hvis en af Parterne raader over Rytteri: Baade ved Opklaring og Tilsløring (Sikring) støder Rytterne paa Fjen- den. Fodfolk og Artilleri kan de nu angribe, om de vil, eller nøjes med at se paa; overfor Rytteri har de kun Valg imellem at angribe eller rømme Marken o: Rytteriet bliver eneraadende, og Modstanderen famler i Blinde. Cyklister kan aldrig hamle op med Ryttere; de er værgeløse i første Øjeblik og ikke mere værd end Fodgængere, naar de tvinges bort fra Vejene, og det sker saa snart de faar rigtig Føling med Fjenden. Paa daarlig Vej og i stærk Modvind er de ogsaa ilde farne, hvis de overhovedet kan komme frem. Noget lignende gælder Automobiler, om de end altid er skud- klare og takket være Panser kan køre midt ind iblandt Fjender. Flyvere, som er langt hurtigere, ser videre end Ryttere og ofte slipper frem, hvor Forposter, Marcheretninger og Hindringer standser Rytteriet, er for afhæng- ige af Mørke og Taage til at af løse det. Jo bedre man lærer at skjule sig for Luftens Øjne, des magrere bliver ogsaa Flyvermeldingerne, og des-