ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
35 Træfningerne maaske enkelte Eskadroner blive bagved for at lukke Huller og standse Fjender, som bryder igennem. Om Brigaderne (Regimenterne) hver skal danne sin Træfning eller bruges fløjvis, er en Skønssag. Det første giver fastest Kommando, det sidste størst Handlefrihed. Heller ikke Træfningernes Færd kan fastslaas. Førerne maa have frie Hænder, men — dersom anden og tredje Træfning følger lige bag første og kaster sig blindt ind i Haandmænget, rives de med, hvis første kastes. De bør holde sig ud til Siden, saa at de kan vende sig, hvorhen de vil, kaste Skytter ind i Gaarde og Hegn og tage imod Fjendens Reserver25). Haandmænget bliver ét Virvar af Ryttere og Mænd til Fods, styrtede eller herreløse Heste, men er afgjort i et Øjeblik. Alt andet lige sejrer den hensynsløseste. For Sejrherren gælder det saa om at samle nogle Afdelinger, medens de andre følger Fjenden, saa længe der er Vejr i Hestene. De slagne maa ud af Trængslen og samle sig; tænker enhver kun paa at redde sig, er alt tabt. Hvis anden og tredie Træfning er fri, optager de Kampen med Forfølgerne. Første iler til igen, saa snart den har samlet sig. En Fjende, der gør omkring før Sammenstødet, lader Rytterføreren en mindre Styrke følge skarpt; Hovedstyrken samler han i sin Haand tor at udnytte Sejren og undgaa Ildoverfald (Baghold). — Skulde en Hindring, ingen skøtter om at tage i Fjendens Paasyn, skille Modstanderne i sidste Øjeblik, faar den Overtaget, som først har Karabinen fremme og bringer Fjenden i Uorden. Fodfolk og Artilleri angribes ogsaa bedst i flere træfninger, saafremt første kan gøres bred nok, naar Kræfter holdes tilbage. en Træfning rider maaske Fjenden ned, men Hestene tager Magten ra y ferne og jager videre, medens de overredne staar op af Døde og skyder i Ryggen26). Fodfolk angribes ofte i Sværmlinie eller paa een Linie. Om Skyttelinier bør angribes forfra eller fra Siden, er tvivlsomt-'), men den, der spilder Tiden med Overvejelser, har næppe Held med sig. a r- chekolonner maa hellere angribes lige for- eller bagfra end fra S. Artilleri kan vente Paaløb forfra paa Sværmlinie med sluttede Styrker bag og samtidig fra andre Sider af sluttede Afdelinger der tillige tager sig af Skytsdækningen og Forstillingerne. Taget Skyts fores bot 1 er ode lægges. Angrebtil Hest paa Maskingeværer i St. Unger haab- lost; det skulde da være, det kom som et Lyn fra en klar Himmel og La - det var yderst gunstigt. Til Fod, kæmper Rytteriet snart ene, snart sammen med andre Vaaben, t. E. for at tilsløre, hokle Broer, Landsbyer ellerstorme Afs" ’ standse en Modstander, som det er haabløst at maale Kræfter med “ Hest, eller komme Fjender til Livs, som er umulige al omgaa eller nat tilh Og Ogsan udsal Artilleri, der i Kampens Hede glemmer at holde Lite Marchekolonner er godt Bytte for Eldoverfald, naar Vejen “s lallest Cyklister, Rytteriet ikke uden videre kan ride ned, gores 1