Krig
A Og B

64 heden bør aldrig overdrives, saa at Skydningen bliver vild. Er uafbrudt Ild ikke paabudt, maa Hurtigskydning med Hvil, under hvilke Folkene dækker sig, foretrækkes for jævn Ild. Mod store udækkede Maal bruges Byger af fejende Springild (Luftspringere), som fortrinsvis rettes mod Fjendens forreste Linie(r). Paa Smaaflokke og Enkeltmand, man er indskudt paa, skydes Skud for Skud. Skønt Granatkardæsker slaar flest, standser og split- ter Granaternes Helvede af Ild og Snavs nok saa let Skyttesværme og Ko- lonner. Overfor Rytteri og Fodfolk paa under 1200 m virker Nedslagsskud bedre end Luftspringere, naar Skuddene sættes i Jorden noget forved Maalet, og Skydningen fremmes, da Brandrørene ikke skal stilles. Indenfor 400 m bruges Kardæsk. Mod Artilleri og Maskinge- væreri Stilling bruges Granat og tempereret Granatkardæsk. Ilden spredes i Dybden, hvis Batterierne ikke véd, hvor langt bag Skjulet Mod- standeren staar, og en Hilsen til Forstillingerne glemmes ikke. Maal i Skove faar Granater; Træerne standser Granatkardæsk- kuglerne. Iraadhegn og andre Hindringer ryddes med Granater. Byer og Gaar de overdænger man dels med Granater for at stikke dem i Brand og jage Fjenden ud, dels med temperede Granatkardæsker for at faa Ram paa Folk og Fæ under aaben Himmel. Sønderskydes Kældre o. 1. med tunge Granater, før Husene jævnes, dækker Sammenskred ikke Smut- huller. Skytte- og Løbegrave faar ogsaa baade Granater og tempe- rede Granatkardæsker. At skyde med Granatkardæsk paa Skytter, so m dækker sig, er Ammunitionsspild, med mindre de skal holdes nede eller Graven tages paa langs; man vente, til de aabner Ilden, eller bruge Granat. Overfor andre skjulte Maal bruges fejende Springild. Skudgrænserne vælges efter Kortet, idet Hensyn tages til Dagørket (Skydevind, Varme, Væde og Lufttryk) og Markens Heldning ved Maalet, eller efter Indskydning, der giver laveste og højeste F rastand, man har Brug for. Flyvere fremmer Kort- lægning og Indskydning ved at fotografere Fjendens Stilling (og Nedslagene) eller kaste Røgbomber, man kan pejle til, ned paa Maalene. Under lang- varig Kamp fotograferes Fjendens Stilling eller dens vigtigste Afsnit daglig. I Mørke skydes paa lignende Maade, hvis man hverken kan oplyse Maalet eller har anden Udvej til at blive indskudt (Lydfangere); man gør, livad man kan, for at sikre sig, at Fjenden stadig er, hvor man tror. Hvor glim- rende Virkning Skydning i Blinde end kan give, maa man huske, at spredt Ild som oftest kun uroer, ikke lammer Fjenden. Den, der kun ser paa Formaalet, regner Giftgas for et godt, endog skaansomt Middel til at uskadeliggøre Fjenden. Gassen, der helst maa være farve- og lugtløs, forgifter desuden Fjendens Mad og angriber hans Vaaben og Ammunition ved at bringe blankt Staal og Jern til at ruste, Kobber og Messing til at irre. Udblæsning af Gasskyer er dog baade vanske- lig og farlig; man skal slæbe Gasflasker langt frem og maa nøjes med lavt-