Krig
A Og B

65 kogende Vædsker; Vinden skal have en gunstig Retning og Styrke, stærk Vind spreder Skyerne for hurtigt, svag driver dem for langsomt af Sted, og vender Vinden sig, kvæles man selv. Gasgranater er langt at fore- trække. De kan fyldes med mange flere Vædsker og bruges uafhængig af Vinden, kan naa fjerne Steder og lader Fjenden nyde Indholdet ublandet. Gasgranatskydning indledes gerne med almindelig Granatild, i hvilken man blander fler og fler Gasgranater. Ved at skyde i Mørke og Taage opnaar man, at Luftens Vanddampe, som Gassens Udstrømning for- tætter, ikke røber farveløs Gift. Gasgranater bruges dels imod Afsnit, man vil storme, dels imod Fjendens Batteriomraader og Samlingssteder. Før Skydning med flygtig G i ft advar es Venner i Ma alets Nærhed. Gasgra- nater med klæg Gift bruges kun paa højere Befaling, da Maalomraadet maa skys en Tid. Røggranater blinder Fjenden og skjuler egne Foretagender. Under Haubits- og Morterkastning skiftes Ladning, hvis den valgte ikke svarer til Formaalet. Mod mer eller mindre synlige levende Maal bruges Granatkardæsk og størst Ladning, mod le- vende Maal bag høje Værn eller i dybe Grave Granat eller Granatkardæsk med den største Ladning, som giver pas- sende Neds1agsvinke1. Ved man ikke, hvad Nedslagsvinkel der skal til, bruges mindste Ladning, Rør og Skudvidde tillader. Mod faste lodrette Maal bruges Granat og størst Ladning, mod vandrette helst den høje Rejsningsrække (hvis Skytset baade har høje og lave Rækker) og den største Ladning, der giver passende Skudvidde, i Nødsfald den lave Række og mindste Ladning, Skudvidden tillader. Ved Valg af Ladning maa man for at und- gaa Ladningsskifte huske, at Medvind og varmt og tørt Vejr øger, Modvind og ugunstigt Vejrlig mindsker Skudvidden, overfor faste vandrette Maal tillige, at Nedslagsvinklen nødig maa være under 30°, da Granaterne ellers skrider eller smutter og springer i Luften, saa at Virkningen svækkes. Spærreild lægges som en Mur forved egen Stilling (Forsvar) eller indover Fjenden foran Fodfolket (Angreb). — Under Forsvar skal Il- den aabnes øjeblikkelig. Det opnaas sikrest, naar det Batteri, der liar bedst Udsigt, giver Tegn til alle ved at lægge for; ogsaa Lyssignal fra (en Bataillonskommandør i) forreste Linie kan bruges; Telefon er usikker, Be- faling langsom. Endnu i 11)18 var det ugørligt at nøjes med Spærreild for et smalt Afsnit; alt Divisionens Artilleri maatte med, hver Gang der kald- tes. — Angrebsbatterier aabner Spærreild paa Klokkeslet og læg- ger den frem efter Uret, langsomt over stærke, hurtigere over svage Linier, saa at Fodfolket kan følge i Mag. Hinsides Angrebsmaalet bliver Ilden staaende, indtil Fodfolket aflyser den. Det er især lette Batterier, som del- tager; større Kalibre, som slynger Sprængstykker langt bagud, maa i hvert Fald lægge Skuddene længere ude. Spærreild udarter let til vanvittigt Ammunitions- Rolf Kall: Krig. 5