Krig
A Og B

XXX 47 66 sp ild, man skyder jo, hvad enten Fjenden er der eller ej, — og bliver derfor kun en Nødhjælp: godt Fodfolk forsvarer sig taaleligt med Maskingeværer og kan angribe uden at have Granatrøg i Næsen, aarvaa- gent Artilleri kvæler Angreb i Fødslen. Ieller overfor faste Stillinger har Artilleriførerne Lejlighed til at granske Maal og Maalomraader nøje, give hvert Batteri de Opgaver, dets Stilling og Skyts gør det kaldet til, og sikre Samvirket med Fodfolket og Il- dens Iagttagelse. Battericheferne kan indskyde sig fint og jævne alle Van- skeligheder, som jævnes kan. Ilden aabnes først i hele sin Vælde i det Øjeblik, Fjenden stormer — aarvaagne Øjne følger ham — eller paa fastsat Dag og Time. I Marken kan Artilleriføreren flytte Artilleriet noget for at faa bedre Virkning eller undgaa Tab (Skiftestillinger!), og Batterier jager trem paa egen Haand, naar Fodfolket bryder ind i Fjendens Stilling. Andet S ti 11i n g s s k i f te befales eller tillades af Troppeføreren og foretages med nogle Batterier (Afdelinger) eller endog enkelte K ør e- tøjerad Gangen. Vejen udses og jævnes i Tide (Granathuller!), saa at Batterierne ikke standses af andre Tropper eller Train, væltede Træer, ødelagte Broer og lign.. Batterierne, der bryder sidst op, bier, til de første aabner Ilden i den nye Stilling. Skal alle lette Batterier samtidig frem, maa tunge i Tide overtage Spærreilden forom forreste Fodfolkslinie og dække de lettes Fremrykning. Paa Befaling til Stillingsskifte fremad giver Artilleriføreren ældste Batterichef Kommandoen og rider frem med Adjutanten og nogle Byttere for at rekognoscere. Skal Stilling skiftes b a g u d, lader han derimod Ad- jutanten eller en anden Officer udse Optagestilling og Tilbagetogslinie og bryder først selv op, naar Tilbagetoget synes sikret. Artilleriforeren varer Skytsdækning og Ammunitionskolonne, Læger, Dyrlæger og Flyvere om, at Stillingen skal rømmes, og hvor det bærer hen, saa at de kan gøre klar. Ligeledes bør han give Batterierne Tid til at bjærge Observatører og Telefoner m. m. Udrykning bør skjules. I fjendtlig Ild slæbes Skyts og Vogne et Stykke tilbage med Haandkraft, da Spændene byder Fjenden for godt et Maal. Slaar Mandskabets Kræfter ikke til, søges Hjælp hos omværende Tropper. I overhængende Fare reddes Kanonerne først. Skyts, som maa efterlades, gøres ubrugeligt. Battericheferne bliver ved deres Batteri, til de er i Nærheden- af den nye Stilling, og rider saa frem for at rede til Indrykning. De Batterier, som kommer sidst, spørger de andre om Maal og Skudvidder m. m. Under Fremrykning følger Vognlinierne (tomme Vogne und- tagne) deres Batteri. Ved1 Tilbagetog bryder i hvert Fald de sidste Bat- teriers Vogne op før Skytset, hvis de overhovedet kan reddes. Føret Bat- teri bryder op eller Vognlinien sendes tilbage, fyldes KanonforstiIlingerne og Kanondelingernes Vogne, og