Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
tomme Vogne udskilles af Kampbatteriet. — Skytsdækningens Hovedstyrke
søger ud paa den Side af Batteriet, som synes mest truet.
Batterier afløses ikkeog dragesikkeudaf Stilling,
fordi de skyder op eller lider Tab. Det er de højeste Føreres
Sag at sørge for ny Ammunition, og Tabene maa mindskes, ved at Mand-
skabet sendes i Dækning, naar der ikke skydes: Det er klogere at tie end
lade sig ødelægge i ulige Kamp, før Fjendens Fodfolk er éns eget nær.
Kommer fjendtlige Flyvere over Artilleri, ligger Batterierne døde, saafremt
Omstændighederne tillader. Vel skjult Skyts bør aldrig røbe sig ved at skyde
paa Flyvere.
Skulde Kampen være uafgjort, naar Dagen hælder, gør Artilleriet klar
til at fortsætte om Natten (Retningsplader, oplyste Maalfæster, Skydegrund-
lag). Det maa holde Føling med omværende Fodfolk og have S k y t s d æ k-
ni n g, som i mørke Nætter bør ligge i selve Batterierne og skyder Poster paa
en halv Snes Mand ud i passende Frastand. Nogle Batterier skifter Stilling
ved Mørkets Frembrud for at deltage i Kampen om Natten, unddrage sig
Ild eller staa bedre næste Dag.
Artilleriføreren sender Iagttagere — maaske ogsaa Flyvere — ud og
aftaler Signaler med Fodfolksførerne, saa at Ilden uden Fare kan aabnes
med kort Varsel. Lyskastere opstilles saaledes, at de kan oplyse visse
Maal eller Bælter uden at røbe eller blænde Venner. Udsatte Batterier faar
Lyspatroner og -raketter e. L. Forsvarsstillingers For-
land kan inddeles i Afsnit, hvor Poster, som maa være nedgravede eller
straks efter trækker sig tilbage for ikke at falde for Ilden, melder Fjendens
Nærvær t. E. med røde, gule og hvide Lyskugler. Under Angreb bru-
ges Lyssignaler sjældnere, og da Batterierne selv saa godt som aldrig kan
følge Kampens Gang og skelne Ven fra Fjende, bliver et ufravigeligt Vilkaar
for Samvirke, at Fodfolket følger Angrebsplanen, 5: opgiver at handle efter
Omstændighederne, hvor det ønsker Hjælp, -— saa at Artilleriet véd, at alt,
livad der høres eller ses inden for de og de Grænser, er Fjender, alt, hvad
der høres eller ses inden for visse andre Grænser, Venner. Kun paa Fod-
folkets udtrykkelige, klart fremsatte Ønske lægges Ild mellem sidstnævnte
Grænser.
Natten bruges iøvrigt til at faa Føde, Vand og Ammunition og bringe
alt i god Stand. Da Artilleriet ikke kan være paa Benene Nat og Dag
uden at opslides, bruges V agtskifte, saa at alle faar Hvile. Paa nogle
Rideheste nær fjernes Hestene og røgtes grundig, helst under Tag. De er
atter rede til Udrykning i god Tid.
Efter Kamp gøres Stabe og Kampbatterier først og fremmest fuld-
tallige. Afdelingschefen bør ikke trække paa Batterierne, før det er paa-
trængende nødvendigt, og der bør altid lades enkelte Befalingsmænd og
Melderyttere tilbage ved Afdelingsvognlinien, selv om Kampbatterierne ikke
faar saa mange, som de egentlig skulde.
Hvert Batteri hjælper sig selv. Et enkelt Batteri, som har lidt stærkt,
giver Afdelingschefen Hjælp fra de andre.
5*