ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
68 I Stillingskrig ødelægges et Batteri hurtigt, hvis det ikke flyttes, saasnart Fjenden har opdaget det. Skinkanoner efterlades om muligt, for at Fjenden stadig skal skyde paa den gamle Stilling. Stillingsskifte foretages i Mørke (Taage); Batterierne bør vares, saa at de nytter det sidste Dagslys til Forberedelserne. Optagestilling- er indrettes længe i Forvejen; visse Batterier bør have skreven Befa- ling om at gaa tilbage, hvis det og det hænder, — Forbindelsen svigter sand- synligvis. HurtigFremrykning kræver ofte Broslagning over Skyt- tegrave, Granathuller o. 1.. Ammunitionen er værst at flytte, men det nyt- ter ikke at drage Batterier frem, som man ikke kan føde. Støttet af Flaaden, Minespærringer og andre Hindringer, skal Kyst- artilleriet hindre Fjendens Skibe i at løbe ind i Havne og indre Far- vande eller gribe ind i Landkampen, — afvise Bombardement fra Søen og Landgang eller Forsøg paa at omgaa Stillinger i Strandkanten. De største Kanoner bruges mod stærkt pansrede Skibssider og Taarne, de mellemstoremod ikke eller let pansrede Skibsdele og Rejs- ninger, de letteste mod Smaafartøjer og levende Maal. Skibe, hvis Side Fladbaneskyts ikke kan bryde, liar store Haubitsers tunge Skarp, som forener stor Slagkraft med stor Sprængvirkning, Bud til. Kanonerne rækker med Lethed over 15 km, Haubitsernes bedste Afstande er noget mindre. Hovedmodstanderen, Fjendens O rIogsfIaad e, omfatter Slag- skibe, K rydsere, J a gere, Torpedo- og U n d erv an ds b a ad e. Slagskibene er Flaadens Kærne i Kampen om Havet. Foruden kraftigt Storskyts og stærkt Panser har de lettere Skyts imod Torpedofar- tøjer og Torpedoer imod Vædderangreb. Krydserne, der udmærker sig ved stor Fart, opklarer og vogter Søen. Kraftigt Skyts gør de store Krydsere, »Slagkrydserne«, til frygtelige Modstandere ogsaa for Forter. Jagerne er strengt taget Torpedobaade, som Størrelsen giver Fart og Kraft nok til at løbe mindre Torpedofartøjer op og skyde dem i Sænk. Torpedoen er Torpedo- og Undervandsbaades Hovedvaa- ben. Torpedobaade egner sig særlig til Kamp om Natten, Undervandsbaade til Angreb om Dagen. Grænsen mellem Skibstyperne er flydende, og ikke alle ældre Skibe la- der sig henføre til dem. Jagere og Torpedobaade gaar sandsynligvis heden, idet alle Torpedofartøjer bliver Undervandsbaade og Smaakrydsere over- tager Jagernes Hverv. lil Kamp imod Søforter bygges maaske ogsaa tunge, stærkt pansrede og kraftigt væbnede Fartøjer (Monitorer). I en ikke fjern Fortid var Kamp med nogenlunde tidssvarende Sø- og Strandværker haabløs for Flaader, selvom Værkerne knejsede over Van- det og kun havde Skyts paa aaben Vold. Skibsartilleriets rivende Udvikling har gjort Kampen mindre ulige og tvinger Forsvareren til at skjule sig.