ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
69 Endnu staar en stor Del af Kystskytset allerede i Fredstid, livor det skal kæmpe: en Flaade kan komme overraskende, og Forsvarsopgaverne er givne med Farvandene. Værkerne maa være stormfri o: i Stand til at værge sig til alle Sider i Nærkamp; de maa ogsaa nødig kunne tages i Ryggen fra Landsiden. Fordelen ved at overraske Fjenden er dog saa stor, at fler og fler tunge Batterier faar Jernbane- eller Motorunderlag, saa at de kan skifte Stilling. Lettere Skyts, som skal afværge Landgang, Baadeangreb og Fly- vere, skjules imod Søen eller føres først til Ildlinien i sidste Øjeblik. K ystarti11eri et inddeles i Regimenter, Batailloner og Kompagnier; Mandskabet har Gevær og Bajonet. Da Forsvaret kan planlægges Aar i Forvejen, — man kender Batteristillingerne, Skytsets Ild- fang og Panserbrydningsevne, Farvandene, de fjendtlige Skibe og deres Ma- nøvreevne, — rettes Afdelingernes og Underafdelingernes Størrelse ofte efter Virkestedet. Større Led besætter én eller flere Fronter, Kompagnierne mander Kommandostationer, Batterier eller Batterigrupper (Forter), Maale-, Observations- og Lysstader indenfor et vist Afsnit. Fodfolk, Rytteri og Artilleri kan og skal i mange Maader hjælpe sig selv paa Valpladsen, i Bivuak og andetsteds. Baade i Særøjemed og til fælles Bedste skal der dog udføres vanskelige Arbejder, t. E. Bygning af større Værker, Jærnbaner, Broer og (Kolonne-) Veje, Telegraf- og Telefonlinier, til- vejebringes Hindringer og foretages Sprængninger og Rydninger, som kræ- ver Fagmænd om ikke af anden Grund, saa for at gaa rask. De udføres af Ingeniører eller under Ingeniørofficerers Vejledning af de andre Vaa- ben eller lejede Arbejdere, Planerne udkastes af de højere Stabes Ingeniør- officerer. Redskaber tages paa Stedet eller fra større Hærdeles (Divisioners, Korps’) og Fæstningers Parker; Ingeniørerne medfører kun, hvad de selv har Brug for. Under Kamp om faste Stillinger maa Ingeniører i Spidsen af Storm- kolonnerne for at rydde Vejen, og om muligt endnu haardere Arbejde faar de i Minekampen, som kræver udvalgte øvede Folk. Nye frygte- lige Angrebs- og Forsvarsvaaben har de i Flammekasterne.. Ingeniørerne, der tillige bruges til almindelig Bygningstjeneste, Jærn- bane-, Signal-, Telegraf-, Telefon- og Lystjeneste, er rustede til at kæmpe som Fodfolk, men bør kun bruges saaledes eller indlade sig i Kamp, naar de ikke kan løse deres Opgave uden eller Venner er i overhængende Fare. De inddeles i Kompagnier, Batailloner og Regimenter. Foruden Vogne med Redskaber (Brokasser, Nødbroværktøj, Spræng-, Lys- og Signalmidler, Haandgranater, Minekasterammunition og Flammekastere), der følger dem som Ammunitionsvognene Fodfolk og Artilleri, faar Ingeniørkompagnierne lejlighedsvis Brotrain, Vognkolonner eller Parker. Emner til at bøde Jærnbanebroer med er tit særlig nødvendige. Gælder det om at spare Kræfterne og komme hurtig i Arbejde, køres Ingeniørkommandoer eller i hvert Fald Oppakningen.