Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ingeniører deles i Feltingeniører, Fæstningsingeniører
og Telegraftropper. Nogle Lande har tillige »Jærnbanetropper«.
Foruden som »Pionerer« uddannes Feltingeniører i Broslagning og
Jærnvejsarbejde, Fæstningsingeniører i Mine- og Sapearbejde. Telegraftrop-
per uddannes i Telegraf- og Telefonliners Bygning og Drift, Signalering
m. m., Jærnbanetropper i Jærnbanebygning og -drift, Ødelæggelse og Bød-
ning. — Menige Ingeniører skal være øvet, haandfast Arbejdskraft, som
sættes ind, hvor Arbejdet stiller særlige Krav, — at bruge dem til at vejlede
Fodfolkshold ved almindeligt Pionerarbejde er Spild af Kræfter.
At tilvejebringe Bygningsemner,
Bølgeblik og Jærn, bygge Kaserner,
Barakker,
Vand- og Lysledninger i faste Stillinger
er vigtige Krigsbygningsopgaver.
især Træ, Sten, Beton,
Lejre o. 1.
og lede Afvanding
Ingeniørernes Lystjeneste liar kun ringe Omfang: Artilleriet røgter selv
sine Lyskastere, som er et virksomt Led i Nærforsvar, især mod Søen, Luft-
forsvaret sine. I aaben Mark gør Slagskyggen, enhver Ujævnhed kaster,
Lys laafængt mange Steder, Forposter kan hjælpe sig med Lyspistoler og
Raketter eller smaa Lyskastere, Fodfolket selv kan røgte, og i Forsvarsstil-
lingers yderste Linie er Lyskastere farligst for En selv. Kun paa øde Sletter,
mellem Søer og bag Vandløb eller Oversvømmelser styrker kraftige Lys-
kastere Forsvaret væsentlig. Lejlighedsvis bruges de ogsaa andet Steds i
tilbagetrukne Opstillinger for at oplyse Snevringer, hjælpe Maskinskyts o. 1.
eller lægge Spærrelys forom Venner.
En dygtig Ingeniør stamper Hjælpemidler op af Jorden. Det tager
dog længere Tid, end man tror, at samle og udnytte dem,
og Nødmidler er upaalidelige. Ingeniørerne har derfor særligt
Bro-, Telegraf-, Telefon- og Signalmateriel m. m., hvis Brug kan øves og
giver paalideligere Skøn over Nytte, Arbejdsstyrke og Arbejdstid. Det bør
spares saa længe som muligt, frigøres snarest, naar det er sat ind, og kun
i Nødsfald bruges, hvor der er Fare for, at det gaar tabt, t. E. under Til-
bagetog.
Overfor Fjenden skal Rekognoscering, især til Broslag-
ning og Hindringers Rydning, ske skjult. Den skal være grundi g
nok og gaa rask eller iværksættes saaledes, at man faar Tid til det paa-
tænkte Arbejde. Rekognoscenterne maa tit sikres, tager i Nødsfald Mørket
til Hjælp og faar ridende, kørende eller cyklende Ledsagere, hvis de ikke
kan overkomme alt eller skal sende Melding og Vejvisere. Vandløbsre-
kognoscering kræver Fartøjer og gode Svømmere; det er altid ønskeligt at
rekognoscere paa begge Bredder, men ofte maa man nøjes med at granske
Fjendens paa Kortet og fra sin egen, indtil Styrken, der skal dække Bro-
slagningen, er sat over. — Ingeniørkompagniernes Officerer rekognoscerer
hovedsagelig kun, hvorledes et givet Arbejde skal udføres med de Kræf-
ter og Midler, man raader over.
Arbejdsoverslag maa regne med Dagstid og Vejrlig, Arbejds-
styrkens Tilstand i Øjeblikket m. m. og tage en vis Sikkerhed, alt-