Krig
A Og B

75 lige saa hurtig unddrage sig aarvaagne Modstandere. Opklarin g og Tilsløring, Iagttagelse af Artilleriild, Meldingstjeneste og Bombardement byder dem allerede talløse Opgaver og gør Kamp om Luften uundgaaelig, fordi Luftens Herre rammer Modstande- ren, hvor han vil. Ogsaa i Søkrig og Minevagt deltager Flyvere med Held. Flyvemaskiner kan deles i lette (snare), mellem (vidt Flyvefang) og tunge (stor Bæreevne). De fleste har Maskingeværer og kan kaste Bomber; fulkommen er ingen: en Række delvis modstridende Krav — Flyvefang*), Fart, Opdrift, Stigehøjde, Smidighed i Luft og paa Jord, Frem- syn og (eller) Nedsyn, Vaaben, Panser, Bæreevne og lydløs Flugt**) — maa afvejes efter Hovedøjemeddet: Opklaring, Jagt, Kamp eller Bombardement***). De vævreste, som skruer sig 4 km til Vejrs i r. 15 Mi- nutter og flyver over 200 km i Timen, egner sig især til Jagere, — man leger høj over høj i Luften, — men kan kun være g. 11/2 Time paa Vingerne for Fuldkraft. I Nødsfald bruges, hvad Fartøj man har, dog udstyret for Tilfældet, t. E. med Fotografiapparat og Traadløs, hvis det tiltrænges og ikke ellers haves. Maskinerne bør kunne lande paa jævn, fri Mark eller Sø. Afdelingerne øves i at mærke og rydde Landingssted (Helle), — om Natten tændes Blus eller Fakler, om Dagen bredes t. E. Lærredsløbere paa Stedet, — og komme af Vejen, naar Flyvere gaar ned. Hver Maskine ledsages af et eller to Au- tomobiler med Redskaber til at bøde Smaaskader, føde den og slaa Telt. __Flyverne samles i énsartede »Sværme«, som faar Plads i Nær- heden af Brugsstedet, nær Fjenden er farligt, om det end sparer Vej (Ben- zin). Flyvere, der skal værge Luften over en Stilling, maa have Helle saa langt bagude, at de kan skrue sig op i passsende Højde, før de gaar over den, og dog ikke fjærnere end, at de kan møde Fjenden i Luften f or ude. Heller maa ikke være vidt synlige. Højtliggende, fast Græsmark ved By eller Landevej foretrækkes og omdannes, om Tid og Midler haves, saa- ledes at Hellet fra Luften mindst af alt ligner en Flyveplads. Høje Træer, Stærkstrømsledninger og Fabriksskorstene er uhyggelige Naboer, Kornmar- ker og nøgen (Sand-) Jord ugunstige Landingssteder. 600 m er passende Længde og Bredde; i Nødsfald nøjes man med 100 m i Vindretningen (Fly- vere lander og gaar op imod Vinden). Fartøjerne sløres og vogtes imod fjendtlige Flyvere. Sværmen har Værkstedsvogne til at bøde større Skade og Automobiler med Reservedele. Flyvetjenesten ledes af en Officer ved *) Fuldkrafts Fart ved Vindstille, Vindens Retning og Styrke og Benzinmængden, Far- tøjet tager, giver, hvad Flyvefang man har at regne med. Tabeller (Tegninger), svarende til alle Vindstyrker og -retninger, viser strax, at frem og tilbage vel er lige langt, men at Medbør og Modvind gør Vejen højst ulige, hvis Flyveren skal hjem med det samme. **) Endnu kan kun Motorlarmen dæmpes. ***) Nogle Maskiner løser flere Hverv: Artilleriflyvere t. E. observerer, men kan ogsaa opsøge Maal; Fodfolksflyvere holder Forbindelse med (hjælper) forreste Linie og melder.