Krig
A Og B

76 Staben, der telegraferer (donerer) sine Befalinger til Flyveroffice- ren, som atter giver Flyverne deres Opgaver og sørger for gunstige Ar- be jdskaar. Flyvere bor kendes paa Ydre eller Vinge- og Halemærker for ikke at falde for Vaadeskud. I Mørke bruges Kendingstegn. T r a a d- løs sætter dem i Stand til at melde og faa Bud uden at lande; Glimt, Bøg- bomber, Brevduer og skrevne Meldinger, som kastes ned, — udlagte Signal- flager, Flag o. 1. er Nødmidler. Skal de lande, bør Telegraf, Telefon, Auto- mobiler, Motorcykler, Melderyttere eller andre Ilbud være paa Stedet. Flere Meldemidler samtidig er ønskelige, da ét kan svigte. Adgang til flere traadløse Stationer og Vagter til at opsamle Meldingsposter letter For- bindelsen. En Flyver bør have fuld Benzin, hver Gang han gaar op. Fart og høj Flugt er Flyverens bedste Skjold imod Ild, — for at være nogenlunde sikre maa de over 2000 m til Vejrs; dristige Fly- vere har allerede arbejdet i 7 kms Højde. Kun, hvor de kommer bag paa Fjenden, skjules af Skyer og Taage eller skal angribe Fjender paa Jorden, flyver de lavt. Kampflyvere slaar endog ned til 30 m Højde. Over Land ses nogle km til hver Side, over Sø milevidt. Hindrer Farten i at se nok, slaar Flyveren et Slag tilbage over Stedet. Skytteliniers Stilling og Styrke er vanskelige at fastslaa. Tropper i Be- vægelse ses ved godt Lys fra stor Højde; men Marchekolonner paa vaade, skyggefulde eller løvtækte Veje og Fodfolk, som marcherer ved Siden af Veje, opdages vanskelig. Over Styrker i Byer og Bivak giver Køretøjers Tal et vist Skøn. Ting, som selv væbnede Øjne ikke skelner, tager Lyspladen endnu i over 6 kms Højde skarpt nok til, at de træder frem, naar Billedet forstørres. Dristig, koldblodig og snarraadig maa man være forat færdes i Luften. Folk med Nerver bør blive paa Jorden. Skarpsyn og Stedsans er lige saa uundværlige som urokkelig Vilje til at gøre Gavn. Nogle kan baade styre og spejde, andre kun én af Delene. I saa Fald maa Lods og Spejder kende hinanden. Man styrer efter Kort, Kompas og Barometer, Sol, Maane og Stjerner eller (og) tager Kending af Floder og Søer, Skove, Veje og Jern- veje. Selv i Bælgmørke, Skyer og Taage finder dygtige Lodser Vej. — Spej- dere maa vide, hvorledes Fjenden kan fjæle sig: trykke sig mod Jorden, snige sig langs Hække og Skovbryn, sprede sig uregelmæssigt, sløre Køretøjer, Skyts og Udgravninger med Net, Grene, Hø og Halm, søge under Tag osv., og komme over ham fra den Kant, han mindst venter. De maa kende hans Kampmaade og Venners Færd, Artilleriskydning og Krigsbygning for at vide, hvor noget er at se, skønne, hvad de ser, og holde sig klar af Skud- linierne. Igodt Vejr kan Flyvere opklare milevidt og i Timer melde, livad Rytteii ikke klarer i Dage, andre slet ikke; men de kan svigte i afgørende Øjeblikke: snart holder Uvejr dem nede, hvor gerne de end vovede Liv og Lemmer; snart blænder Taage, Regn og lavthængende Skyer deres Øje, og