Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
snart v.ar det umuligt at faa Fartøjerne flyvedygtige under aaben Himmel
efter Døgnets Slid. — Skruernes Klapren advarer Fjenden og gor det umu-
ligt at høre, hvad der foregaar paa Jorden.
I Stillingskrig egner de sig især til at stedfæste godt skjulte
Maal, iagttage egen Ild, holde Øje med Strækninger, Balloner ikke kan se,
og ramme Maal udenfor Artilleriets Rækkevidde. De er Angriberens sidste
Middel til at knytte Artilleriet til det fremstormende Fodfolk og rive Fod-
folket frem, Forsvarerens Tegn paa, at de højere Førere tænker paa for-
reste Linie og Hjælp nærmer sig.
Luftskibe gaar sandsynligvis ud af Sagaen, skønt man skyder nok
saa godt fra Skilr som fra Flyvemaskine, Kølhvirvlerne gør Skibene farlige
at flyve nær og Skibe kan føre mange Bomber og svæve for standsede
Skruer, saa at de ikke røber sig i Mørke. De er for saarbare og kostbare.
Desuden kan de hverken lande hvorsomhelst eller ligge for Anker paa aaben
Mark uden Fare for at ødelægges af Vind og Vejr og maa altsaa i Nød-
havn (Telthal), hvis de ikke kan naa en fast.
Flyvere opklarer straks efter Fredsbrud, om Fjendens Hovedkræfter
samles som ventet og gaar siden Morgen og Aften langt indover Fjenden
for at melde, hvor hans Kolonner marcherer, — hvor langt han naaede i
Dagens Løb, og hvor ham overnatter, Opgaver, enkelte udvalgte
(Sværme) kan magte. De andre faar snevrere Opgaver og tjener visse
Førere. Jo snevrere Grænserne for deres Virksomhed drages, des vigtigere
bliver Enkeltheder.
Fuld Gavn af sine Flyvere faar kun den, som kender dem, stiller
klare Spørgsmaal og bringer Opklaringen paa Jorden i Samklang
med Tjenesten i Luften. I første Henseende maa Troppeførerne slaa Lid
til Stabens Fagmand og Flyverofficeren. Spørgsmaalene røber hans eget
Snille: en dygtig Fører sætter Flyverne paa Sporet, en Mindremand spørger
for tidligt eller for silde og gør Udfaldet afhængigt af et Lykketræf.
Naar man har Brug for Flyvere, gør man sig klar, om der kan
flyves, — det afhænger af Vind og Vejr (Langfart kræver Vejrmelding
fra fjærne Stationer), og i Krig siges ofte »Ja«, hvor man i Fred sagde
»Nej« _ Maskinernes Art og Udstyr og, hvorledes Fly-
verne skal sikres, — Flyvere, der skal opklare, Artilleriflyvere og
Slagflyvere, der skal angribe Fjender paa Jorden, arbejder kun trygt i Ly
af Jagere.
Nu kan Flyverne faa Befaling. Man udnytter hver enkelt
fuldt i Stedet for at dele Opgaven mellem flere: der bli-
ver Brug for de tilbageblevne, om ikke før, naar de første Sværme
skal afløses, fordi Benzinen ebber. Jo omhyggeligere Flyverne sættes
ind i, hvad man allerede véd, og hvad de kan vente at se, des lettere løser
de Hvervet tilfredsstillende.
Spejdere faar maaske hver sin Stribe at overflyve (Nabostriber
bør have skarpt Skel eller gribe noget ind over hinanden). Sikrest er at
dele det farlige Omraade mellem 2 og 2 Flyvere, som flyver og melder uaf-