ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
11 snart v.ar det umuligt at faa Fartøjerne flyvedygtige under aaben Himmel efter Døgnets Slid. — Skruernes Klapren advarer Fjenden og gor det umu- ligt at høre, hvad der foregaar paa Jorden. I Stillingskrig egner de sig især til at stedfæste godt skjulte Maal, iagttage egen Ild, holde Øje med Strækninger, Balloner ikke kan se, og ramme Maal udenfor Artilleriets Rækkevidde. De er Angriberens sidste Middel til at knytte Artilleriet til det fremstormende Fodfolk og rive Fod- folket frem, Forsvarerens Tegn paa, at de højere Førere tænker paa for- reste Linie og Hjælp nærmer sig. Luftskibe gaar sandsynligvis ud af Sagaen, skønt man skyder nok saa godt fra Skilr som fra Flyvemaskine, Kølhvirvlerne gør Skibene farlige at flyve nær og Skibe kan føre mange Bomber og svæve for standsede Skruer, saa at de ikke røber sig i Mørke. De er for saarbare og kostbare. Desuden kan de hverken lande hvorsomhelst eller ligge for Anker paa aaben Mark uden Fare for at ødelægges af Vind og Vejr og maa altsaa i Nød- havn (Telthal), hvis de ikke kan naa en fast. Flyvere opklarer straks efter Fredsbrud, om Fjendens Hovedkræfter samles som ventet og gaar siden Morgen og Aften langt indover Fjenden for at melde, hvor hans Kolonner marcherer, — hvor langt han naaede i Dagens Løb, og hvor ham overnatter, Opgaver, enkelte udvalgte (Sværme) kan magte. De andre faar snevrere Opgaver og tjener visse Førere. Jo snevrere Grænserne for deres Virksomhed drages, des vigtigere bliver Enkeltheder. Fuld Gavn af sine Flyvere faar kun den, som kender dem, stiller klare Spørgsmaal og bringer Opklaringen paa Jorden i Samklang med Tjenesten i Luften. I første Henseende maa Troppeførerne slaa Lid til Stabens Fagmand og Flyverofficeren. Spørgsmaalene røber hans eget Snille: en dygtig Fører sætter Flyverne paa Sporet, en Mindremand spørger for tidligt eller for silde og gør Udfaldet afhængigt af et Lykketræf. Naar man har Brug for Flyvere, gør man sig klar, om der kan flyves, — det afhænger af Vind og Vejr (Langfart kræver Vejrmelding fra fjærne Stationer), og i Krig siges ofte »Ja«, hvor man i Fred sagde »Nej« _ Maskinernes Art og Udstyr og, hvorledes Fly- verne skal sikres, — Flyvere, der skal opklare, Artilleriflyvere og Slagflyvere, der skal angribe Fjender paa Jorden, arbejder kun trygt i Ly af Jagere. Nu kan Flyverne faa Befaling. Man udnytter hver enkelt fuldt i Stedet for at dele Opgaven mellem flere: der bli- ver Brug for de tilbageblevne, om ikke før, naar de første Sværme skal afløses, fordi Benzinen ebber. Jo omhyggeligere Flyverne sættes ind i, hvad man allerede véd, og hvad de kan vente at se, des lettere løser de Hvervet tilfredsstillende. Spejdere faar maaske hver sin Stribe at overflyve (Nabostriber bør have skarpt Skel eller gribe noget ind over hinanden). Sikrest er at dele det farlige Omraade mellem 2 og 2 Flyvere, som flyver og melder uaf-