ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
78 hængig af hinanden, saa at Meldingerne stadfæstes eller tyder paa, at Sagen maa granskes nøjere. — De udsendes tit paa saadan Tid af Døgnet, at deres egentlige Arbejde optages ved Daggry. Ligesom Patrouiller faar de Paalæg om at melde og være hjemme til den og den Tid. Vejen maa Flyveren om; han skal tage saa mange Hensyn, at det er farligt at binde ham. At lade Flyverne finde og melde lige til den, der skal bruge deres Mel- dinger, spilder Tid. Artilleriflyvere undtagne maa de hellere melde i Hav- nen, hvorfra Meldingerne telegraferes eller telefoneres videre eller gaar med Motorcyklist osv. Helle kan ogsaa indrettes andet Steds, saa at de kan lande, hvis de jages eller tvinges ned af Uvejr. Marchekolonner udser H el- ler passende langt fra hinanden og lader Flyverne følge fra Helle til Helle, eftersom Marchen skrider. Det letter ogsaa Luftens Tilslø- ring, idet Jagerne, som røbede Kolonnen, hvis de var paa Vingerne, kan gaa op, naar Udkig melder fjendtlige Flyvere. Saasnart Flyveren faar sin Opgave, gransker han Kortet, spørger sig for, hvis han er i Tvivl, og lægger foreløbig Kurs efter, hvad lian skal se, hvor han maa tilvejrs for at undgaa Ild, Vinden, hvor han faar Solen (Maa- nen) i Øjnene eller Ryggen, maa vende eller kan komme bag paa Fjenden osv.. Kursen maa for at hindre Skytsautomobiler i at forfølge hellere krydse end følge Hovedvejene; Farten rettes dels efter Fristen, han har, dels efter Dagstid og Vejrlig, — tiltagende Storm eller Blæst i Vente gør Tiden kostbar. Siden taler han med Lodsen, for at de kan forstaa hinanden, naar de ikke kan høre Ørenlyd for Motoren, og gaar til Vejrs. Angriberens Fodfolksflyvere faar Befaling til at følge det og det Afsnits Fodfolk i (t. E. 800) m’s Højde, Forsvarerens til at holde sig dér og dér og gribe ind saa og saa. Artilleriflyvere stilles til Raadighed for de og de Batterier (Af- delinger) med Befaling til at arbejde i (t. E. 1500—2000) m Højde. Kampflyverne, der skal sikre Fodfolksflyverne, holder sig t. E. et Par 100 Meter over og foran dem (og Spærreilden). Kampf1yvern e, der skal sikre Artilleriflyverne, holder gaaende i tilsvarende Højde over og forom Artilleriflyvernes Arbejdsrum. K am p f1yverne, der skal sikre alle de andre, gaar højt (t. E. 2000 m) over Flyverne, som sikrer Artilleriflyverne. € Jagere og Slagflyvere undtagne skal Flyvere ikke søge Kamp. En Spejder holder kun Udkig efter fjendtlige Flyvere og bruger sine Vaaben, for at Flugten ikke skal ende brat med et svimlende Fald. Hvis lian af- brydes, medens han gransker et Maal, maa han begynde forfra for hverken at faa for lidt eller for meget med. Afdelingerne underrettes om Flugterne, Flyvernes Udseende og Kende- tegn m. m. Rette vedkommende faar Befaling til at holde Skyts klart og hjælpe Flyvere, som faar Artilleriild eller jages, sikre og rede Landingsste- der, knytte Telegraf eller Telefon til eller have Automobiler, Cykler og Ryt- tere paa Stedet.