Krig
A Og B

108 at vide, hvor og naar Fjenden kommer; Angriberen, der har sit Maal, som det kun undtagsvis skulde være nødvendigt at fravige, kan nøjes med at sikre sig Vink om, at Fjenden ikke krydser hans Planer. Det er ikke nok at føle sig for i én Retning, selv om Fjenden hidtil kun har vist sig paa den Kant. Man maa ogsaa sende Følere eller Fly- vere til andre Sider og regne med Tid og Rum; den største Fare lurer maaske, hvor der i Øjeblikket er Fred og ingen Fare. En Styrke, der skal forbi Fjenden, er saaledes ofte mindre udsat for Angreb ad kor- teste Vej end langt fremme i Marcheretningen. Det er for sent at tænke herpaa, naar Fjenden er der, og u k lo gt, fordi han saa maaske er i Stil- ling eller værnet af Forposter, hvor man kunde have set ham paa Marche. At søge Oplysninger saa fjærnt, at Sagen staar helt ander 1ede s, naar der bliver Tale om at bruge dem, er Spild af Kræfter. »Frie Hænder« maa derfor ikke opfattes som, at Opklarings- styrker kan gaa saa langt de lyster og uden videre afskære den øverstbefa-r lende fra at have et Ord med i Laget og give nye Opgaver, Omstændighe- derne kræver. Desuden er Oplysning om Fjenden ikke et Maal, men et Mid- del, og Rytteriet — Patrouiller gør hverken fra eller til, — baade kan og skal bidrage til Sejren den Dag, Hærene tørner sammen20). Det følgende gælder i Hovedsagen Opklaring paa Jorden. Noget kan dog overføres paa Lufttjenesten, hvis Sammenspil dermed stadig maa haves for Øje. Hverken Opklaringskommandoernes og Patrouillernes Tal eller Styrke, men Udsenderens Evne til at drive dem frem i de rigtige Retninger og stille klare Spørgsmaal og Patrouillernes Snarraadighed gør Udslaget27). Stundum lyder Befalingen kort og godt: Søg Fjenden i den og den Retning! Tiere faar Kommandoerne (Patrouillerne) et Omraade at opklare og skal oppebie Befaling der og der eller bryde op derfra til den og den Tid, o: gaa fra Afsnit til Afsnit. Omraadet afgrænses enten jævnløbende med Ens egen eller Fjendens Fremrykningslinie, eller ogsaa sættes en Linie, Styrken kan overkomme, som Maal for Opklaringen, idet Føreren samtidig faar at vide, hvad han skal gøre, naar Linien er naaet. Vil den befalende udtrykkelig have Afdelinger (Patrouiller) i visse Retninger, maa han opgive tilsvarende Marchemaal28), og vil han sikre sig en eller an- den Oplysning, bør han sige det med rene Ord, t. E. »Jeg vil vide, om Fjen- den er der og der (paa den og den Vej, livor langt hans Hovedstyrke er, hvor hans højre (venstre) Fløj staar, om den og den Bro (Vej) er god). Send Melding senest Kl......(eller: der- og derfra). Føl Dem ogsaa (saa og saa langt) for i den og den Retning, hold Dem der og der, men hav Øjne i den Retning«29). Een Patrouille lige mod Maalet, een i højre og een i venstre Sving er den nemmeste Løsning, naar man har Raml til at ofre saa meget og Op- klaring ikke er haabløs, overflødig eller særlig vigtig og vanskelig i een af Retningerne. Baade Folk og Heste maa udvælges. — Om en Patrouille rider Hestene ihjel, har mindre at sige, men Hæren er ilde faren, hvis hele Rytteriet skam- rider dem30). Førerne maa derfor aldrig byde Hestene mer, end