Krig
A Og B

114 Hvil holdes afsides, helst i det fri, saa at man kan undslippe, hvis Fjenden skulde komme, og der sættes Udkig under Hvilen. Rytterne maa aldrig tabe hverandre af Syne52), — enhver skal i det mindste se sin Formand, — men heller aldrig ride saa tæt, at alle ikke ser mer end Enkeltmand og kan skydes ned eller tages paa een Gang. Føreren lader spejde til alle Sider, men husker, at Folk sløves af at stirre i een Retning, og passer, at ikke alle ser i samme Retning, naar fjenden opdages, da Patrouillen kan overraskes fra anden Kant. Rytterne skal se langt ud, — det er dér Fjenden skal opdages, — og især have Øjnene med sig, naar Hestene spidser Øren eller snøfter uroligt. En stærkere la- trouilles Fører rider selv en 100 m i Forvejen med et Par Ryttere, aller- forrest bør han aldrig være, da en Patrouille, som mister sin Fører (med Kort og Kikkert), er ilde stedt53); en udvalgt Rytter følger ham som Skygge. Bagspids bruges ikke; bageste Rytter holder Udkig bagud. Paa Udvejen lader Førerens Stedmand Rytterne tage Kending af Vejen bagud og advarer dem, hvor de let rider galt eller kommer i 1 me, naar de skal tilbage med Melding. — Tilbagevejen lægges dog helst anderledes end Udvejen, da Fjenden maaske har lagt Baghold. Efter gammel Erfaring skal Patrouiller søge Bakkerne og kun vove sig ind i Lavninger og Skove, naar de vil skjule sig. Landsbyer og Gaarde gør de ogsaa bedst i at undgaa, om ikke for andet, saa for ikke at ses al Folk, Fjenden kan faa fat i, — om Natten for ikke at vække Hundene. De lider saa langt nede paa Bakkeryggene, at de ikke ses udefra. Ser de ikke nok Ira den Side af Bakken, rider en Rytter eller to langs Ydersiden. Man maa al- drig holde oppe paa nøgne Bakker. Skal der spejdes derfra, lægger et Par Ryttere sig paa Jorden, saa at de ikke ses mod klar Himmel; de andre holder Hestene bag Bakken. Hulveje, Skove, Landsbyer eller større Gaarde sendes en Rytter (langt) udenom til hver Side, medens de andre liolder Udkig. Patrouiller, som rider lige paa, skyder en lurende Fjende ned paa saa nært Hold, at ikke en Mand undslipper. Skal man igennem, siddes af i Skjul og sendes Folk til Fods i Forvejen. De holder sig noget bag hinanden, maa ikke sjælden føle sig for med Skud og henter de andre, naar der er Fred og ingen Fare. I Nødsfald jager man igennem i flyvende Fart, i Skov helst udenfor Vejene. Broer og Vad, Fjenden kan have været ved, troer man ikke uden videre, — der kan lure Svig. Man forlader aldrig et Skjul, før man har kastet Blik- ket rundt, og tvinges man til at holde paa aaben Mark, ved enhver, at han ikke maa røre sig for ikke at blive set. I Mørke standser man nødig uden- for Skyggen. Det er farligt at indlade sig med civile, selvom det er Venner; f jen- den tvinger dem maaske til at røbe En. Folk, der overraskes, skal hindres i at skrige, og Patrouiller, som vover sig ind i en fjendtlig By for at opsnappe Post, Telegrammer o. I., maa have Udvej aaben og være borte igen, før Folk opdager, hvor svage de er. Saalænge en Patrouille tror sig udenfor Fjendens Række-