Krig
A Og B

115 v idd e, rider den gennemsnitlig Kilometeren i 6 Minutter og helst ad Vejene. Paa slet Vej sagtnes Farten; ned ad lange, stejle Bakker føres ved Haanden. Indenfor Fjendens Rækkevidde rides springvis tværs gennem Landet: man dvæler længere paa (ved) gode Udsigtspunkter, rider rask — men ofte Mand for Mand — over aabne Steder, standser jævn- lig og lytter, skridter ogsaa til Tider for ikke at høres. Føreren kan nu ikke nøjes med et flygtigt Blik over Egnen, naar han standser, men maa først mønstre det hele, saa ransage hver Krog med Kikkert. Derpaa gør han sig klart, hvor næste Udkig er, og hvorledes det skal naas, — iøjnefaldende Ste- der, Fjenden først og fremmest ser efter, undgaas. Saa siger han maaske, hvor Patrouillen skal samles, hvis den splittes, — Kortet i Lommen, videre! Patrouiller, som rider Fjenden lige i Møde, standses, før de ser noget, medmindre Lykken er bedre end Forstanden. Man maa ud til Siden54). Faar en Patrouille Ild, spreder Rytterne sig og søger udenom55). For at faa noget at se, kan de gøre omkring og jage et Stykke tilbage, dog ikke uden videre lige i Skudretningen*). En Patrouille, som har flere Opgaver, den ikke kan løse paa een Gang, maa hellere løse den vigtigste først end dele sig. Bliver det sidste dog nød- vendigt, bør det oplyses i Meldingerne. Naar og livad en Patrouille skal melde, er en Skønssag56). Man m el- der straks, naar man første Gang i lange Tider faar Føling med Fjenden, — naar man ser store Styrker (især Fodfolk) eller støder paa Hær- dele, hvis Nærvær ingen anede, og finder Steder, som troedes besatte, fri for Fjenden57). Derimod skal der kun undtagsvis sendes Melding om fjendt- lige Rytterpatrouiller, og Patrouiller skal overhovedet vogte sig for at se for meget efter Ryttere og melde alt mellem Himmel og Jord’8). Meldinger stiles og sendes (telefoneres) til den, der har sendt Patrouillen ud, men Patrouilleføreren skal bruge sin Omtanke og samtidig melde til andre, som har Gavn deraf. De skal sige, hvem de sta m m e r fra, om han s elv har set, hvad han melder, eller livorfr a han har det, og skrives saaledes, at Modtageren kan skønne Sammenhæn- gen, hvis Fjenden rører sig i Mellemtiden, t. E.: »En fjendtlig Kolonne paa .... gaar fra .... mod .... Hovedet var ved .... Kl........«. Om Fjenden siges, livor stærk han var, hvis det ikke sinker uri- melig at klare det, — hvilken Vaabenart det v ar, — li vor og naar han saas, — hvor han marcherede hen, eller hvad han tog sig for50). En tydelig Skitse efter Kortet eller tegnet paa Øjemaal i Marken sparer mange Ord, men maa have Nordviser og Maale- stok eller paaskrevne Maal. Henvises til en tidligere Melding, gengives dens Indhold kort, da den maaske aldrig er kommen i rette Hænder. Patrouilleføreren maa helst sige, livad han gør, efter at Meldingen er afsendt. Ved at tilføje, hvorfra han gjorde sine Iagttagelser, sparer han Modtageren Hovedbrud, hvis Meldingen ikke skrives paa Stedet. Vigtige *) Jfr. Side 105. 8*