ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
Vink om Fremkommelighed, Broers Stand, Vadesteder o. 1. skal med, selv om ingen har bedt derom60). I Almindelighed skal Overbringeren ikke opsøge Patrouillen, naar han har røgtet sit Ærinde, men melde sig tilbage til Eskadronen; Patrouil- len har ingen Glæde af en træt Hest. Saasnart en Patrouille kommer hjem, melder børeren sig til den, der sendte ham, eller sin nærmeste foresatte, som lader Meldingen gaa videre. Skal han melde skriftligt, gør han klart og kort Rede for, hvad han har paa Hjærte.. Hvad enhver kan se af Kortet, er overflødigt at omtale. Ligegyldige Ting skal man heller ikke dvæle ved. Det er saaledes ligegyldigt, om et Vand- løb er et Par Meter bredere eller smallere; Hovedsagen er, om man kan komme over eller ej, og det afhænger af Dybden, Breddernes og Bundens Fasthed Broer eller Vadesteder, undertiden tillige af, hvilken Bred der er højest, og hvilke Veje der fører til Stedet. Om Bygninger er straatakt Bin- dingsværk eller teglhængt Grundmur, kan ogsaa være det samme, naar de ikke er usædvanlig faste eller netop ligger i Ens Stilling eller Skudlinier. Vigtige Afvigelser fra Kortet, man opdager, nævnes under Henvisning til vedkommende Kort. Det sagte gælder i Hovedsagen ogsaa Fodpatrouiller. Kun sni- ger de sig lettere frem, og de kan trænge ind overalt, men vanskelig une y gaderior vogte sig for at blive afskaarne. De overskrider saaledes ikke Korsveje med høje Hegn, før de har haft Folk til begge Sider uden at op- dage Fjender i Nærheden. De er snarest sikrere i end udenfor Skov. Byg- ninger undersøges nøje udefra, helst af et Par Mand paa hver Side, før nogen vover sig ind, og der holdes Vagt udenfor, medens det indre afsøges. Smaa- patrouiller vover sig kun ind i Byer, som synes fri, og gaar rask igennem. Saa snart de naar den modsatte Udkant, tager de Stilling med Udsigt og Udvej aaben, medens et Par Mand sendes tilbage og søger Oplysning i Byen eller henter, hvem Føreren vil tale med. Om Natten søger man at faa fat i en eller anden paa Stedet; dog vækkes ingen, hvis man ikke ser Lys og det ikke er magtpaaliggende at faa nogen i Tale81). En Fører og 2 Mand, saa at Føreren kan sende Melding og dog have en Mand hos sig, mindre bør en Fodfolkspatrouille aldrig være ). Smaa patrouiller dannes af udvalgte Folk, stærke Patrouille! af Delinger, Kom- pagnier eller frivillige. Førerne maa hverken efterlade overflødige 1oster undervejs eller vove sig langt med hele Styrken, naar en Del kan løse Op- gaven med Resten som Rygstød. Smaapatrouiller gaar mer eller mindre spredt t. E. i Gaase- gang med 25—100 (i Mørke og Taage en halv Snes) m fra Mand til Mand (Rode til Rode), saa at een i al Fald kan undslippe. Folkene maa kunne se eller høre hinanden. Føreren holder sig i Midten. Alle skal gaa let, — især om Natten bæres Lyden viden om. De(n) bageste forlader aldrig Skjul eller Dækning, før de(n) forreste har naaet næste Sted, man