Krig
A Og B

117 kunde faa Ild fra paa nært Hold03). Faas Ild, falder alle ned, skjuler og dækker sig saa godt, de kan, og gør klar. Føreren afgør, om der skal skydes eller ej. — Saa snart nogen nærmer sig, lægger Patrouillen sig paa Lur. Venner giver den sig til Kende for. En svagere Fjende lades i Fred, hvis han ikke aner Uraad og ikke skal tages. Overmagt indlader Patrouillen, sig kun nødtvungen med, men skal der kæmpes, slaar den dii- stigt til Hvis den splittes eller maa opløse sig for at slippe bort, søger hver for sig til Samlingsstedet. Herfra sendes Melding tilbage, men Hvervet gen- optages, medmindre Føreren udtrykkelig skulde vende hjem, saasnart lian stødte paa Fjender. — Dukker en stor Styrke uventet op i Nærheden, gaar Patrouillen tilbage under livlig Skydning for at advare mod Faren. — I Mørke svares fjendtlige Poster og Patrouiller ikke. Slaar de sig ikke ti Taals, lister man bort, dersom man ikke kan være over dem 1 et Nu eller narre dem paa en eller anden Maade64). Større Patrouiller bærer sig ad paa lignende Maade. Id 1ar Mand (en Patrouille) er Forspids, et Par Bagspids. Undertiden sendes en- kelte Folk eller Patrouiller ud til Siderne. Resten holdes sammen. C y k I e p atr o u i II er optræder som Fodfolkspatrouiller, men lun- ten giver dem samme Frihed som Ryttere, saa længe de kan følge Vejene. Da Cyklerne er til Hinder paa ujævn Bund, staar Patrouiller, der maa ind over Markerne og skal samme Vej tilbage, sig ved at lægge Cyklerne i Skjul og gaa. Naar Fjenden nærmer sig en Fæstning, holdes Udkig i tiere Li- nier bag hinanden, saa at Forlandet stadig overvaages, selvom yderste Linie drives ind. Fjærne Udki g og Udki g paa sær 11ge V ar- der besætter Kommandanten eller Frontkommandørerne; andre Udkig sorger de, der skal have Oplysning, selv for: F odfolkets vaager over Ild- liniernes nærmeste Forland, F æstni n g s art i 11er 1et s følger Fjenden med Argusøjne allerede, før han kommer paa Skud, og faar siden til Hoved- opgave at iagttage Ilden. Hvert Udkig faar sit Omraade, men Omraaderne bør gribe ind ovei hinanden og fra Kort over set og uset Land maa Førere og Udkig vide hvad de ser eller ikke ser, — ved Skydning mod skjulte Maat tillige, udenfor hvilke Grænser Skuddene ikke maa falde. - Lyskastere bruges var- somt og bjærges, saasnart der ikke længer er Brug for dem. Man faar mest Gavn af dem, naar man staar ud til Siden og hindrer Lyset i at naa Øjet bagom Kikkerten. . , u Udkiggene skjules og varer sig for at ses. Saasnart de er klar, melder de til Udsenderen', der ogsaa maa have Melding, hvis Udsigten sløres eller Stedet rømmes. Da Tjenesten er streng, bør de afløses og skiftes indenfor Omraader deles, saa at liver Mand kun faar, hvad lian Afløsningerne. Store umiaaou kan overkomme. ■ • Skønt Forsvareren har Lejlighed til at vælge Udkigsstederne 1 Fredstid,