Krig
A Og B

119 kan bryde op og trave, naar de vil, — timelang Skridt giver trykkede Heste. Kolonneleddene kan tage stor Afstand og Bagagetrainet blive ved Afdelin- gerne. Man følger Vejene, medmindre Marken er bedre, Marchen skrider jævnt, og L an g hvi1 holdes, naar det passer, t. E. godt Halv- vejen er tilbagelagt, Rast hver fjerde eller femte Dag. Baade til Hvil og Ihusning redes omhyggeligt af Befalingsmænd, »Kvartergørere«, som sendes i Forvejen. Paa Krigsmarche følges Vaabenarterne ad. Der er Sikrings- d e 1e ude; Afdelingerne gaar tæt opsluttet; d e, d er s k a 1 f ø i s t i 11 de n, er Fjenden nærmest, Train og Tros længst fra fjenden og Styrken som Helhed rede til Kamp. Hvor gærne man end vilde, kan man ikke altid følge Vejene: man skal ofte sk jult frem, selv om Markerne er tunge og det gaar over Grøft og Gærde. Farten bliver ujævn. Snart standses man af Hindringer, snart kan man ikke vove sig ud i aabent Land før man ved, at Fjenden ikke lurer inden for (Kanon-) Skudvidde, — men maa springvis frem4). Rytteriet, som skal rede til at møde Fjendens Rytteri, opmarcheret i saa Fald og gaar i sluttede Masser, Fodf olket breder sig, saa at det hurtigt kan ud- vikle Skyttelinier, og f a ar B ef a1in g ti 1 at n a a de og de Maal og gøre saa eller saa, naar de naas. Artilleriet gaar i Lurestilling for at skyde i samme Øjeblik, Fodfolket møder Modstand: viser frygten sig ugrundet, hager det atter paa og indhenter de andre. Hv il holdes, som det falder. Selv paa lange Marcher kan man ikke gøre Regning paa Rast- være frem dage, og Ihusning foretages tit paa staaende fod. Den korteste Vej er ikke altid den bedste. Lange Kolonner og tunge Køretøjer staar sig i hvert Fald ved at følge Landevejene, selvom de slaar nogle Bugter; Biveje køres op, — end ikke i Frostvejr skal man tro dem: frosne Hjulspor er træls Vej, og Frost kan snart blive Tø, Broerne kan maa- ske ikke bære, og Broemner findes vanskeligere end ved Landevejen. Unø- dige Omveje skal man dog aldrig gøre. — Hvis Vejen ikke er i Ens Magt, mulersøges den i Tide. Man regner heller ikke med B roer, før man har dem, og drager Brotrain frem i Kolonnerne, naar de kan faa Brug derfor. At bruge jævnløbende Veje letter Marchen, da Afdelingerne, som skal bagest i lange Kolonner, ikke kan bryde op, naar de vil, men num bie til Vejen er fri, og saa maaske vader i Støv eller Mudder, hvor de forreste ’mk paa et Stuegulv; Stød og Standsninger mildnes, og de bageste Afdelinger finder sjældnere udspiste Kvarterer. Flere Kolonner tvinger sig ogsaa hurtigere gennem Snevringer og over Vandløb og drager lettere Trai- net til efter Marchen5). Undertiden marcherer Fodfolket og Rytteriet bredt langs Vejene (udenom Byer og Smaaskove), Artilleri og 1 ram ad Vejene6) Naar man venter Sammenstød eller under lilbagegang - ikke tør gaa over i Marchekolonne, gaas bredt over Markerne med Rytte- riet for- eller bagude og paa Fløjene, Artilleriet i Midten, Fodfolket paa begge