Krig
A Og B

120 Sider deraf7); i Mørke og Taage fastholdes Marcheretningen ved Kompassets Hjælp. Da Marker er tunge og Styrken mindre smidig, selv om Afdeling- erne hver for sig bliver i Marchekolonne, gaas fra Afsnit til Afsnit, saa at den øverstbefalende endnu har Tiden for sig, hvis Kræfternes For- deling og Marchemaal skulde vise sig mindre heldige. »Kolonneveje« jæv- nes og mærkes af Pionerer, som tillige gør vanskelige Hindringer vejbare. Naar man skal bryde op, afhænger af, hvad Tid Maalet skal naas. Før sidste Mand er der, er Styrken der strengt taget ikke, o: O p m archen, som — for Fodfolk og blandede Kolonner — tager saa mange Mimitter som Kolonnedybden er Meter, delt med 80, maa regnes med, medmindre Omstæn- dighederne tillader at se bort derfra. Alt andet lige er det bedst at naa frem- mede Steder om Dagen og hvile om Natten. Nattemarche kan dog blive nødvendig, naar man vil skjules eller forekomme Fjenden, an- gribe ved Daggry o. lign.. Skønt Morgenstund har Guld i Mund, er mange morgentavse for ikke at sige noget værre, og i urolige Tider faar Mennesker og Heste først Søvn henad Morgen. At marchere fra Nat ind i Dag er derfor ikke altid bedre end omvendt8). Ridende og kørende Afdelinger bryder nødigst op tør Dag- gry, da Folkene maa paa Benene for at røgte Hestene et Par l imer, før de skal ud. Trykkende Hede kan dog tvinge til at bryde tidlig op, hvis man ikke vil standse undervejs og hvile de hedeste Timer midt paa Dagen. Tidligere end nødvendigt skal man hverken stille, sadle, sele eller rykke ud. Ængstelige og egenkærlige Førere syn- der herimod for at have noget at løbe paa, og Folk, der sløser med l iden, tvinger ligefrem deres foresatte til at jage dem tidligt ud. Hvorlænge man kan vente uden at jage eller komme for sent, taler højt om Af- delingernes Aand og Omdømme. — Skulde en Fører udeblive, bryder den næstældste op paa Slaget efter at have sendt Bud til ham’). Førerne maa vide, hvad L evnedsmidler man har til Mand og Hest, hvor de er, hvor længe de skal vare, og naar og hvor man skal (have Befaling til at) hente mer. Tørkost og Havre uddeles nemmest fra Middag til Middag. Om Vinteren maa Brodder, Skrueliager og K æder til at sno om Hjulene paa glatte Steder haves ved Haanden. En varm Drik og en Bid Brød om Morgenen er en god Ting. Hvis man skal tidlig af Sted og hverken bar Kogevogne eller ved, naar man atter kommer i Hus, kan man lave Mad til næste Dag om Natten, spise Suppen paa Stedet og tage Kødet med. Ellers koger Vognene undervejs eller laves først Mad efter Marchen, — under Hvil haves daarlig Tid, og kommer der Befaling til øjeblikkeligt Opbrud, maa man vende Bunden i Vejret paa Kedlerne uden at faa vaadt eller tørt. I ukendt Land og Skov gør man især om Natten og i Taage vel i at tage Vejvisere med, — tvungne føres i Baand og skydes, hvis de svi- ger10). Hvor der er Fare for at løbe vild eller tabe Føling, efterlader de slut- tende Befalingsmænd efterhaanden en Mand (helst en Rytter eller Cyklist), som viser næste Led Vej og skynder sig frem igen11). For Sikkerheds Skyld