Krig
A Og B

121 søger de bagudværende tillige Forbindelse fremad. Veje, man ikke skal ind paa, kan spærres (Bomme, Træer o. 1.), Vejvisere rejses for Melderyttere, Train, Efternølere OSV.. Skal Marchen skjules, tier alle, og Kommando gives sagte eller ved Tegn; om Hjul vikles Halmsimer, hvis Bremserne ikke er i Vejen, o. 1., tændte Lygter bæres saaledes, at Fjenden ikke kan se dem. Før Mar- chen gives Befaling, om man skal skyde, falde ned eller sprede sig osv., naar fjendtlige Flyvere kommer nær. Luftens onde Øjne undgaar man ved at holde sig langs Vejkanterne og i Grøfterne i Stedet for paa den lyse Vejbane, sløre Skyts og Køretøjer med Løv, Hø eller Halm, marchere langs Hække, Skovbryn og Markskel, dele større Styrker i Smaakolonner o Linier og holde opad Huse, Træer o. l., hvergang der standses. Fjenden, før Kolonnen tynde s er i m a n Naar man kan vente Gang, skal over Markerne skal, samles Afdelinger, der skal eller ikke ved, hvad Vej marchere sammen, i Mødestilling12) et skjult Sted fremad i Marcheretningen, saa at ingen skal frem og tilbage. Fare for fjendtlige Flyvere kan gøre Samling i Skov eller Haver raadelig. Stedet paavises af Officerer af Troppeførerens Stab (Generalstabs- officerer), som tillige giver Tiden efter Førerens Ur, bringer Befalingel og modtager Meldinger m. m.18). Afdelingerne, der kommer først, skal vel paa egen Haand sikre Samlingen, hvis den ikke er sikret"), men Troppeføreren maa hellere sige, hvem det paahviler, og naar Sikringsdelene (Marchefor- poster og Luftmaalsskyts) skal være ude. Han bør ligeledes vaage over, at Afdelinger, som ligger i By (Bivak) med andre, der ikke kan sikre sig selv, ikke uden videre drager bort. Undervejs til Mødestedet maa Af- delingerne ikke standse hinanden. Kan Krydsning og Sammenstød ikke undgaas, befaler Troppeføreren, naar forreste Kolonnes Hoved (i kk e Ha- len) skal overskride vedkommende Korsvej, Bro e. l.1). Ellers samler man større Styrker i Kolonne paa selve Vejen eller lader Afdelingerne sno sig ind i Kolonnen ad Sideveje, som Bække flyder i en Aa. I sidste Fald kan Troppeføreren nøjes med at befale Rækkefølgen og Klokkeslettet, Kolonnespidsen skal naa et vist »Udgangssted«, og lade Afdelingerne om, naar de skal være der10). De bageste maa hellere komme for tidligt end for sent: det er trættende at jage strax for at vinde med" L Da de højere Stabe alligevel skal udregne, hvad der bydes Afdelingerne, er det dog nemmest for alle, at Opbrudstid og -sted opgives alle selvstændige K olonneled, hvilket ogsaa forebygger, at Førerne, uden at der i og for sig kan siges noget dertil, regner forskelligt og kommer i uti,de«) - Byers, Skoves og Snevringers Udgange og lign. Steder, hvor Afdelinger, der er tidligt paa Færde, ikke kan vige af Vejen for de andre, egner sig hverken til Møde- eller Udgangssted. 6Generalstabsofficerer paaser, at Afdelingerne overskrider Udgangssteder og Vejknuder i fastsat Rækkefølge (Skitse af Kolonnen med!) osv. - K om- mer en Afdeling forsent, maa den ind længere i age. Hvad enten Styrken samles i Mødestilling eller ej, fastsættes O p-